OM H+ARKITEKTER


H+ARKITEKTER er grundlagt i 1986 og er i dag en mellemstor tegnestue med ca. 40 medarbejdere. Vi skaber projekter gennem dialog og samarbejder med alle byggeriets parter - fra første spæde idé til færdigt byggeri.


H+ARKITEKTER arbejder med arkitektur i bred forstand. Vi vil tage del i udformningen af fremtidens samfund og udvikle arkitektur, der bruges og skaber glæde.

H+ARKITEKTER er specialiseret i at skabe engagement og ejerskab gennem dialog og tætte samarbejder og lægger stor vægt på at udvikle projekter i tæt samarbejde med alle byggeriets parter.

Alle opgaver gennemføres med lige stort engagement og gennemgående høje krav til kvalitet - altid med udgangspunkt i det lokale miljø.

Vi sikrer, at der er balance mellem idé og økonomi, koncept og miljø og skaber byggerier, der er arkitektonisk visionære og teknisk gennemtænkte.

H+ARKITEKTER er en pragmatisk tegnestue med indgående kendskab til alle byggeriets faser. Vi yder rådgivning inden for byggeri, planlægning, indretning og landskab og har års erfaring med analyse, bru­gerinddragelse, planlægning og projektering, projektledelse, økonomistyring, byggeledelse og bygherrerådgivning.

Vi arbejder med stor bevidsthed om, at en opgave involverer mange parter, og vores medarbejdere har bred indsigt i byggeriet og forståelse for de forskellige fag, vi samarbejder med. Det gør os i stand til at lede komplicerede processer, arbejde tæt sammen med alle parter gennem hele udviklings- og byggeprocessen og styre både små og store projekter sikkert i land uden at gå på kompromis med de arkitektoniske kvaliteter.

Kundegrundlaget er primært offentlige bygherrer, pensionskasser, boligsel­skaber og øvrige professionelle bygherrer.

LOGOET

Vores logo er inspireret af de geometriske former i forskellige arkitektoniske modeller afspejlet i et isometrisk perspektiv.

I sin enkleste form danner logoet en kombination af et H og et plus. Logoet er udviklet af Søren Severin i forbindelse med tegnestuens 20 års jubilæum.

Logoet vandt i 2007 en EULDA (European Logo Design Annual) Best of Denmark Award.