Arkitektrådgivning

Arkitektur er omdrejningspunktet for alt, vi laver. Vi udvikler og afsøger nye løsninger, materialer og koncepter, skræddersyet til vores kunder.  

Arkitektur hvor mennesker trives

Vores vision og tilgang er at skabe smuk og brugbar arkitektur, hvor mennesker trives, dér hvor livet udspiller sig.

Det kan være en skole, hvor lærerne skal have de bedst tænkelige rammer for at gøre hundredvis af elever klogere og klar til fremtiden. Eller en kulturinstitution, som skal inspirere og have så højt til loftet, at der kan tænkes tårnhøje tanker. Eller det kan være et botilbud, som skal passe præcist til dem, der ellers ikke passer ind andre steder.

Vi formgiver i både den store og den lille skala på mange forskelligartede projekter. Fra skitsering i de tidlige faser, til det færdigprojektererede projekt.

Vi arbejder procesorienteret og analytisk og tænker i helheder – altid med blik for detaljen og eftertiden.

Grundstenene i vores arbejde er det stedsspecifikke og brugernes behov og drømme. Vi tager udgangspunkt i omgivelserne og sigter altid efter at løfte det lokale miljø. Derfor udvikler vi vores projekter i tæt samarbejde med de involverede.

Vi henter stor inspiration fra de input, vi får fra brugerne og bygherrer, ligesom vi afsøger de arkitektoniske og tekniske muligheder, så vi optimerer og sikrer projekterne længst mulig levetid, og med optimale driftsforhold. 

Det betyder, at projekterne kan adskille sig meget fra hinanden. Nogle steder glider byggeriet nænsomt ind i omgivelserne, fordi det er den rigtige løsning her. Andre steder er arkitekturen ekspressiv i sit udtryk. Det handler altid om at finde den rette løsning til stedet og bygherren.

Vores rådgivning tager udgangspunkt i den rette balance mellem arkitektonisk vision og projektets økonomi – hvor kvalitet, klimapåvirkning og bygbarhed altid prioriteres.