Form fremtidens arkitektur hos H+
Med dine +10 års erfaring betror vi dig udviklende opgaver i både stor og lille skala i rollen som arkitekt/sagsarkitekt.
Du får rig mulighed for at sætte din faglighed og kompetencer i spil og aktivt arbejde med at fremme bæredygtige løsninger, hvorved du vil være med til at præge den fremtidige arkitektoniske retning i H+.
Du får en hverdag præget af et godt kollegaskab, sparring og høj faglighed med rum til at hjælpe og lære af hinanden – et udviklende job i en landsdækkende virksomhed!
Du er en kreativ formgiver, der med høje arkitektoniske ambitioner og byggeteknisk viden formår at realisere dine ideer og dermed løfte omgivelserne gennem de arkitektoniske løsninger. Med stor kundeforståelse tænker du trivsel ind fra første streg og forstår bygningers karakter, konstruktion, kontekst, stemning og historie.
Med stort gå-på-mod imødegår du udfordring og stortrives med projekter, hvor det til tider også kan være svært – og hvor løsningen ikke altid ligger lige for. Vi tror nemlig på, at udfordringer både er udviklende for det enkelte menneske og for vores virksomhed som helhed.
Du får energi i samarbejde på tværs af kollegaer, samarbejdspartnere og bygherrer og evner at samskabe med andre fagligheder. Derfor forventer vi, at du er kommunikativt stærk, kan lytte, gå i dialog og kan italesætte dine visioner og ambitioner.
Du finder inspiration i dine omgivelser, ligesom du også selv er inspirerende at arbejde sammen med. Du er optaget af de udfordringer og muligheder, arkitektbranchen skal have fokus på de kommende år, herunder bæredygtigt byggeri, klimasikring, nye bygningsformer, nye materialer, biodiversitet, byudvikling mm.
Søg nu
Hvis du er klar til at være ét af vores kreative omdrejningspunkter i den arkitektoniske udvikling, så send os din ansøgning og CV til job@hplus.dk og skriv “Kreativ arkitekt” i emnefeltet.
Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Krestian Olsen på ko@hplus.dk
Arbejdstid 37 timer/ugen
Arbejdssted Østerbro, København
Løn Efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder løbende samtaler
Vi søger en kreativ, visionær person med passion og drivkraft til at tage vores virksomhed til nye højder.
H+ er 360 graders rådgivning til ambitiøse professionelle bygherrer. Hos os bliver du en del af et sammentømret hold af arkitekter, indretningsarkitekter, bygningskonstruktører, DGNB-konsulenter, ingeniører, byggeøkonomer m.m., der arbejder sammen på kryds og tværs af vores faglige kompetencer. Vi tæller +100 medarbejdere, og vi vil gerne have endnu flere med på holdet.
Fra vores afdelinger i hhv. København, Odense, Nakskov, Rønne og Aarhus varetager vi projekter inden for nybyggeri, renovering og restaurering i hele Danmark.
Vores referencer spænder fra erhverv, sundhed og boliger til kulturarv, undervisning og forskning. Vi er kendetegnet ved langvarige samarbejder med blandt andet Bygningsstyrelsen, DTU, Forsvaret, Københavns Universitet, boligselskaber, regioner og mange flere.
Du bliver en del af en ambitiøs arkitektvirksomhed, der bygger på et stærkt fagligt og socialt fællesskab, med en gensidig respekt for hinandens forskelligheder og fagligheder. Her er højt til loftet, flad ledelsesstruktur og god teamspirit på tværs af vores fagligheder.