Ny kollega i Odense

“Det er spændende at blive en del af en tegnestue, der er lokalt forankret i Odense med stor professionel virksomhed i ryggen.”

– Christoffer Askholm

Odense har de sidste år markeret sig med mange store projekter – en udvikling vores lokale kontor også mærker. For at styrke vores position yderligere i det fynske har vi derfor sagt velkommen til endnu en ny kollega, Christoffer Askholm.

Christoffer er bygningskonstruktør og kommer blandt andet med erfaring som selvstændig og fra den anden side af bordet som bygherre og rådgiver på OUH Nyt Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. Som forhenværende tømrer har han en passion for det gode håndværk med sans for kvalitet og detaljen.

Christoffer starter ud med et større ombygningsprojekt for Forsvaret.

H+ har med Christoffer fået en faglig tung kapacitet med på holdet, som med sin mangeårige erfaring vil bringe stor værdi til vores kunder og til byens udvikling.