Ny medarbejder med speciale i boligarkitektur

Vi byder en ny, stærk og erfaren arkitekt med speciale i boligarkitektur velkommen til H+. En kollega med høje kompetencer både menneskeligt og fagligt.
 
Med over 2500 nyopførte kvalitetsboliger på CV’et formår Aitor Mtz de Zuazo at skabe gode arkitektoniske løsninger ud af en både økonomisk og kvadratmetermæssigt bunden opgave, som det ofte er at tegne boliger. Med sikker hånd og et bæredygtigt mindset styrer han processen fra start til slut i et tæt, konstruktivt samarbejde med alle involverede parter.
 
Derfor er der et rigtig godt værdimæssigt match med Aitor, der fremadrettet som projektchef kommer til at stå i spidsen for en række nye spændende boligprojekter.

Vi ser frem til at bygge videre på den erfaring og de stærke kompetencer, Aitor kommer med og ikke mindst den positive energi han bringer til vores team.