Nyt år, nyt job? Boligarkitekt eller konstruktør

boligarkitekt til boligsegment

Skal du være med til at løfte den arkitektoniske kvalitet i boligbyggeriet? Og vil du være en del af et team, i en hverdag præget af et godt kollegaskab, sparring, høj faglighed og højt humør med rum til at hjælpe og lære af hinanden?  

Vi ser lige nu ind i mange spændende nye projekter og søger ambitiøse arkitekter og bygningskonstruktører med 3-5 års erfaring, som deler vores passion for at designe attraktive boliger og bykvarterer.

I H+ insisterer vi på at skabe boliger i en standard, der øger livskvaliteten for beboerne. Vi lægger vægt på den arkitektoniske kvalitet, fleksibilitet, bæredygtighed og holdbarhed og tager altid udgangspunkt i stedernes potentiale og kontekst. Vi vægter det gode samarbejde baseret på en konstruktiv dialog og ansvar.

Derfor er det afgørende, at du er god til at samarbejde på tværs af fagligheder med respekt for de forskellige aktører. Du får en stor daglig kontaktflade til både bygherrer, samarbejdspartnere, brugerne og dine kolleger i en alsidig og faglig udviklende hverdag.

Vi har brug for dig, der har en veludviklet forståelse af bygninger, og hvordan de fungerer. Med et helhedssyn og overblik går du op i, at det arkitektoniske koncept realiseres med brugbare og byggetekniske stærke løsninger med fokus på den værdiskabelse, vores projekter giver både bygherren og beboerne.

Din profil

Du er arkitekt eller konstruktør med erfaring inden for projekteringsfasen og har:

  • Indgående erfaring med Revit og mestrer Adobe-pakken
  • Stærke grafiske evner
  • Kendskab til YBL og ABR18
  • Kendskab til byggeriets processer
  • En personlighed der rimer på vores værdisæt: AMBITION, MOD, RESPEKT, ENGAGEMENT

Søg stillingen

Besidder du de rette kvalifikationer og kan du se dig selv i stillingen, så send os din ansøgning med CV til job@hplus.dk.  Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Krestian Olsen på ko@hplus.dk

Arbejdstid: 37 timer/ugen
Arbejdssted: København
Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist: Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder løbende samtaler.