Som et resultat af den øgede produktion afkomponenter til vacciner og behovet for udvidede0krav til R&D, ønskede Bioneer at ombygge 700 m² af eksisterende kontorer til laboratorier samt 150 m² kantine med tilhørende produktionskøkken og reception.
Projektet blev opdelt i to etaper, som blev udført i hver sin ende af vinkelbygningen. Laboratorierne huser både produktion og R&D, og fælles for dem alle er, at de blev etableret i henhold til GMO1-krav. Udover de klassiske ø-opstillinger med tilhørende BSC-bænke og inkubatorer, blev der oprettet lokaler til opstilling af mindre fermenteringstank.
Brugerproces med fokus på optimeret flow
H+ varetog brugerprocesserne, der omfattede optimering af flowet mellem de nye og eksisterende laboratorier samt registrering af udstyr og krav til forsyninger. Et centralt fokus for projektet var bevægelsen mellem de forskellige områder, og derfor blev der etableret interlock-sluser for at forhindre krydskontaminering mellem de forskellige funktioner.
I drift under udførelsen
De nye laboratorier blev etableret side om side med de eksisterende, og under udførelsen skulle der tages hensyn til, at bygningen fortsat skulle være i drift, samtidig med at der kun kunne accepteres et minimum af downtime.
Bygherre
Danmarks Tekniske Universitet
Ydelser
Totalrådgivning
Areal
1.000 m2
Lokation
Hørsholm