Kronen i Vanløse – Etablering af erhvervslejemål i butikscenter

H+ har i samarbejdet med Leonard Design Architects sikret færdiggørelsen af butikscenterprojektet Kronen Vanløse.

Leonard Design Architects har udarbejdet designmanual for projektet – mens H+ har gennemført og sikret projektafklaring samt stået for al arkitektprojektering og detailprojektering af beton-facade-elementer.

Med få greb har Kronen nu har al mulig potentiale til at blive byens samlingspunkt, der indbyder til samvær, fremhæver det nære og skaber lokal identifikation og stolthed.

Nye shoppingmuligheder – første skridt mod et nyt kvarter

Færdiggørelsen af byggeriet er et vigtigt led i en revitalisering af Vanløse Bymidte – og centret spiller en aktiv rolle i Københavns Kommunes ambition om at skabe et fortættet, imødekommende og bæredygtigt bymiljø i relation til Vanløse Station og de omkringliggende boligområder.

Som en del af det nye kvarter færdiggøres et 43.000 m2 stort bykvarter ved Vanløse Station, hvoraf 25.000 m2 er butikker, restauranter mv. Projektet tog udgangspunkt i et allerede opført, men uafsluttet byggeri. Der blev foretaget markante ændringer af byggeriet ud fra et revideret detailhandelskoncept. Centret blev blandt andet udvidet, så det går helt op til Vanløse Torv og får udgang hertil. Butikscentret etableredes i to plan i forhold til eksisterende lokalplan, med boliger ovenpå.

Bygherre

Solstra Capital Partners

Ydelser

Arkitektrådgivning

Areal

43.000 m² nybyg

Trafikflow

Der er etableret toetagers P-kælder under ejendommen. Nederste kælder er ren p-kælder med 209 pladser, mens den øverste rummer både butikker og p-kælder med plads til 198 biler.

Ramper i beton sikrer nedkørsel og opkørsel, og der er derudover etableret betongruber til elevatorer, rullebånd og rullefortorv.