Ny bæredygtig daginstitution – Sandlyng

H+TNT har etableret en ny daginstitution, Sandlyng, i Stenlille. Den nye daginstitution er opført ud fra et fokus på bæredygtighed i et energi- og miljømæssigt aspekt.

For at imødekomme bygherrers ønske om en ‘grøn’ daginstitution, opfylder den nye daginstitution blandt andet kravene til lavenergiklasse II.

Herudover er den nye daginstitution udform med udgangspunkt i overordnede krav til funktion og rumprogram. Arkitekturens enkelhed afspejles både i planen, konstruktionen og materialer.

Daginstitutionens grundform danner et stort ‘H’, hvor institutionens fællesarealer udgør H’ets tværbjælke, mens H’ets lodrette linjer, benene, udgør de to børneområder.

Bygningens H-form imødekommer ønsket om at etablere korte afstande fra grupperummene i de to børneområder til det centrale område. Denne udformning skaber god visuel kontakt til det centrale område og køkken-alrum uanset, hvor i huset, man befinder sig.

Husets H-form er placeret således på grunden, at de to gårdhaver orienterer sig hhv. mod syd og nord. Hovedindgangen er placeret i den nordlige gårdhave med gode adgangsforhold fra både stien langs boldbanerne og fra p-pladsen.

Bygherre

Sorø Kommune

Ydelser

Arkitektrådgivning

Areal

1.602 m2

Miljømæssige tiltag:

  • Optimering af solindfald
  • Solfangere
  • Trækonstruktion
  • Minimal vedligeholdelse
  • Fokus på udvendige materialers fremstilling samt levetid
  • Maksimal dagslysindfald i primære opholdsrum, for dermed at reducere forbruget af kunstlys
  • Passiv solvarme
  • Aktiv solvarme