Ny daginstitution – Damperen

H+TNT har etableret en ny daginstitution i Eskildgade på Vesterbro som en del af en rammeaftale med KEID.

Den nye daginstitution, Damperen, er opført i fire etager og rummer en integreret daginstitution, fritidsklub samt samlingssal.

Projektet omfatter  totalrådgivning på baggrund af dispositionsforslag udarbejdet af KEID og BUF.

Udearealer

Set fra gaden ligner den nye daginstitution en færge. Heraf navnet “Damperen”. Den særprægede arkitektur understreges af udearealer i form af tagterrasser, der udgør ‘færgens dæk’ på 2.-, 3- og 4. etage. Disse har et samlet areal på 500 m².

På den fælles tagterrasse på 4. sal kan daginstitutionens børn og personale nyde godt af det opførte udekøkken, drivhus samt bede med frugttræer.

Bygherre
KEID
Ydelser
Totalrådgivning
Byggeledelse
Areal
1.550 m2

Brugerproces

Med afsæt i program og dispositionsforslag indledtes et frugtbart samarbejde, der bygger på løbende dialog med den fremtidige leder af institutionen, repræsentanter fra BUF og bygherre, repræsenteret ved KEID.

Fremtidssikret daginstitution

Med tanke på driftsomkostninger er den nye daginstitutionen opført med præfabrikerede, højtisolerede facadeelementer, lavenergivinduer, energioptimerede ventilations- og el-anlæg. Derudover er der installeret 60 m² solceller fordelt på tagterrasserne.