H+ er tildelt en 4-årig rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand vedrørende arkitektrådgivning for KU på Frederiksberg Campus og øvrige campusområder. RH Arkitekter er med som underrådgiver.
Med mere end 525 års historie og som en af Nordens største forsknings- og uddannelsesinstitutioner er KU en respekteret bygherre med stor samfundsmæssige betydning. Vi ser det derfor som et privilegium og en faglig kompliment at arbejde med KU’s imponerende bygningsmasse og iboende kulturarv.
H+ fortsætter dermed som rammerådgiver for KU og bygger videre på et godt og tillidsfuldt samarbejde. Vi er stålsatte på at tage alle gode erfaringer med fra forrige rammeaftale og videreudvikle nye og bedre metoder til fælles gavn for vores samarbejde og kvalitet på opgaverne. Vores ambition er, at KU skal møde en endnu stærkere rammerådgiver i den nye rammeaftale.
Vi glæder os til samarbejdet om at sikre uddannelses- og forskningsfaciliteter i verdensklasse!
“Vi har høje ambitioner og stor faglig viden inden for universitetsbyggeri og langvarige samarbejder i rammeaftaler. Vi er derfor meget glade for, at KU har valgt os som rammerådgiver på det meget spændende Frederiksberg Campus.”
Sammy Kiraz, Partner og udviklingsdirektør i H+