Første skridt på karrierestigen

Er du klar til at høste dine første professionelle erfaringer med arkitektur i et sjovt og lærerigt arbejdsmiljø? Som praktikant hos H+ får du et solidt fagligt fundament, der kan styrke din videre karriere.
Vi er på udkig efter 1-2 talentfulde arkitektpraktikanter, som har lyst til at arbejde med spændende projekter i et tæt samarbejde med erfarne arkitekter og konstruktører på vores tegnestue i København.

Vi tilbyder

Som praktikant bliver du en del af et fagligt miljø med både arkitektonisk, procesmæssig og teknisk tyngde. Praktikforløbet giver dig et solidt fundament for din videre karriere. 

Praktikperioden

H+ er en alsidig tegnestue med en bred portefølje af projekter inden for renovering, transformation og nybyggeri. Vores 100+ ansatte arbejder på tværs af skala og funktion – fra fredet kulturarv til nybyggeri – og vi har rig erfaring med langvarige samarbejder med nogle af landets største bygherrer.

Vi giver dig mulighed for at arbejde med en bred vifte af projekter – fra restaurering og transformation til nybyg. Du kommer til at følge processerne på tværs af skalatrin og gennem alle faser, lige fra skitse til færdigt projekt. Du bliver fast tilknyttet vores team Bæredygtighed og udvikling, og sammen lægger vi en plan, der giver dig mulighed for at præge din praktikperiode efter interesse.

Din profil

Vi tager din læring seriøst og har til gengæld en forventning om, at du har gode samarbejdsevner og har mod på at byde ind med din viden og ideer. Derudover er det et krav, at du er:

// Arkitektstuderende

// Bekendt med SketchUp, Adobe, Rhino, Revit, AutoCAD eller har mod på at lære det

// Klar på varierede typer af opgaver

// Er selvstændig, nysgerrig og initiativrig

“Hvis du ønsker at udvikle dig som arkitekt og har mod på at få et stort ansvar, vil jeg anbefale dig at søge praktikplads hos H+. Jeg er særligt stolt af et kulturarvsprojekt, hvor jeg fik stort ansvar og deltog i designprocessen”

// Alva Nylén, tidligere praktikant

Søg nu

Arkitektpraktikant (ansøg her)

Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte praktikvejleder Troels Holm på th@hplus.dk

Arbejdstid 37 timer/ugen

Arbejdssted København

Ansøgningsfrist Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder løbende samtaler

Vi er

 +100 medarbejdere; arkitekter, bygningskonstruktører indretningsarkitekter, tekniske designere, ingeniører og byggeøkonomer. Vores lokale engagement og tilstedeværelse i København, Nakskov, Odense og Rønne bringer arkitektur ud i alle egne af Danmark – på landsplan og med lokal forankring.

Gennem årene har vi opbygget en bred portefølje inden for renovering, restaurering, transformation og nybyggeri både inden for den private og offentlige sektor. Vi varetager projekter inden for alt fra bolig, erhverv, indretning, kulturarv, leg & læring, kultur & fritid til science & technology, sundhed & pleje, offentlig administration og udannelse.

H+ er markedsledende inden for statsligt byggeri og har en lang lang tradition for at lede komplicerede og byggetekniske projekter.