København

Erfaren byggeleder til en varieret portefølje af bolig- og renoveringsprojekter

Arbejdstid 37 timer/ugen
Arbejdssted København
Løn Efter kvalifikationer

Ansøgningsfrist Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder løbende samtaler

Erfaren byggeleder til en varieret portefølje af bolig- og renoveringsprojekter

Vi søger en selvstændig byggeleder, der vil tage ansvar for en bred portefølje af projekter. I H+ har vi forestået byggeledelse på en række markante projekter, bl.a. Mærsk Tårnet, Nyt Hospital Herlev, KB Hallen og Papirøen, og vi løser samtidig en bred vifte af opgaver inden for både nybyggeri og renovering. Vi søger nu en byggeleder til et af vores kerneområder – boligbyggeri og renovering.

Du vil med andre ord få mulighed for at arbejde med et bredt spænd af projekter og med en stor variation, da du følger projekterne fra første spadestik til afleveringsforretning. Fællesnævneren er byggeteknisk udfordrende opgaver, hvor vi ofte arbejder på bygninger i drift under særlig hensyntagen til brugerne.

Stillingen kræver en stor grad af selvstændighed, men du vil altid have støtte fra kompetente byggeledere og et bredt team af fagfolk. Arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed, tæt sparring og et kollegialt fællesskab, hvor man hjælper, udfordrer og lærer af hinanden.

Vi søger dig, der har følgende kvalifikationer og kompetencer:

+10 års anciennitet Du har relevant erfaring fra tilsvarende stilling og en uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør, maskinmester, maskiningeniør e.l.

Planlægning og styring Du planlægger og følger op på tidsplaner og sikrer fremdrift i projekterne. Du håndterer ændringer undervejs og skaber overblik over sammenhænge mellem aktiviteter, så byggeprocessen forløber effektivt.

Koordinering og ledelse Du koordinerer entreprenører, rådgivere og øvrige aktører på byggepladsen og sikrer, at alle arbejder mod samme mål. Du leder byggemøder og følger op på aftaler, kvalitet og fremdrift.

Dokumentation og opfølgning Du sikrer løbende dokumentation af projektets fremdrift, økonomi og kvalitet. Du har styr på byggeregnskab, ændringer og relevante tilladelser og sikrer, at beslutninger er tydeligt dokumenteret.

Fremdrift og kvalitet i udførelsen Du fører tilsyn med arbejdet på pladsen og sikrer, at projektet udføres i overensstemmelse med projektmateriale, aftaler og gældende krav. Du håndterer udfordringer løbende og træffer nødvendige beslutninger for at holde projektet på sporet.

Søg nu

Vil du høre mere? Skriv til forretningschef Morten Stentoft på msj@hplus.dk – eller send dit CV og ansøgning allerede i dag.

Arbejdstid Fuldtid
Arbejdssted Østerbro, København (med perioder på byggeplads)
Løn Efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder løbende samtaler

Ansøg

Om H+ 

Gennem årene har vi opbygget en bred portefølje inden for renovering, restaurering, transformation og nybyggeri både inden for den private og offentlige sektor.

Vi varetager projekter inden for vores fem forretningsområder Life, Work, Tech, Heritage og Assets. Vi har specialiseret os i længerevarende samarbejder og indgår i rammeaftaler med flere af landets større offentlige og statslige bygherrer.

Vi er +120 medarbejdere fordelt på 6 kontorer rundt om i Danmark: København, Nakskov, Odense, Rønne, Aarhus og CPH Lufthavne. Vi kombinerer således ekspertisen fra en landsdækkende tegnestue med et stærkt fokus på stedets identitet og lokal forankring.

Erfaringsudveksling ifm. vores rammeaftale med Bygningsstyrelsen

Studietur til Marrakech

Om H+

H+ er ikke et helt almindeligt arkitektfirma. Vi skaber arkitektur, der bygger på faglighed, grundighed og et kompromisløst ønske om at levere værdi, der rækker længere end selve projektet.



Vi er mere end 100 rådgivere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Odense, Nakskov og Rønne. Vi arbejder tværfagligt og samler nogle af landets dygtigste specialister – fra Kongelig Bygningsinspektør, arkitekter og konstruktører til civilingeniører og maskinmestre.


Vi arbejder inden for fem specialiserede forretningsområder:

 +Life: Boliger, uddannelse og kultur
 +Work: Erhverv og offentlig administration
 +Tech: Komplekse faciliteter og kritisk infrastruktur

 +Heritage: Restaurering og transformation
 +Assets: Strategisk rådgivning og værdisikring



Vores ambition er klar: Arkitektur med mere…