København

Erfaren projekt- og projekteringsleder til alment boligbyggeri

Arbejdstid 37 timer/ugen
Arbejdssted København
Løn Efter kvalifikationer

Ansøgningsfrist Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder løbende samtaler

Vi har travlt i vores almene afdeling, +Life, og søger derfor en erfaren projekt- og projekteringsleder, der kan tage ansvar for nogle af vores større almene projekter og samtidig bidrage til at skabe overblik, sammenhæng og læring på tværs af vores projekter og rammeaftaler.

Du bliver en del af et erfarent team med stærke kompetencer inden for alment boligbyggeri, renovering og transformation. Vi arbejder blandt andet på aftaler for Boligkontoret Danmark, Domea VIBO og DAB/Lejerbo samt med helhedsplaner, nybyggeri og lokalplaner. Som projekt- og projekteringsleder får du ansvar for at drive projekterne sikkert gennem de forskellige faser med blik for økonomi, tid, kvalitet og samarbejdet mellem bygherre, rådgivere, myndigheder og beboere.

Du får samtidig mulighed for at bidrage til udviklingen af vores arbejde på almenområdet. I takt med at vores portefølje vokser, bliver det stadig vigtigere at se på tværs af projekter og rammeaftaler, samle erfaringer og omsætte gentagelser og læring til bedre processer og løsninger.

Vil tilbyder

En central rolle på større almene projekter og flerårige rammeaftaler

Mulighed for at præge, hvordan vi udvikler vores rådgivning og samarbejdsformer på almenområdet

Stor selvstændighed med tæt faglig sparring fra kolleger og specialister på tværs af H+

En varieret projektportefølje med både renovering, transformation og nybyggeri

Et fagligt miljø, hvor der er kort vej fra beslutning til handling

Din profil

Du er arkitekt eller bygningskonstruktør og har omkring 10 års relevant erfaring, herunder erfaring som projekt- og projekteringsleder inden for alment boligbyggeri.

Du har erfaring med eller mod på at styre flere sager i en portefølje.

Du har et godt kendskab til rammebetingelserne for almene boliger og til samarbejdet med boligselskaber, byggeudvalg, beboerdemokrati, beboere, myndigheder og Landsbyggefonden.

Du arbejder struktureret og tager ansvar for fremdrift, økonomi, tid og kvalitet. Du kan skabe overblik og holde retning, også når mange interessenter og fagligheder er involveret.

Du kan formidle komplekse problemstillinger til både fagfolk og ikke-fagfolk og er komfortabel med dialogen i blandt andet beboerdemokratiske processer.

Praktisk

Arbejdstid 37 timer om ugen
Arbejdssted København
Løn Efter kvalifikationer

Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi holder samtaler løbende. Eventuelle spørgsmål sendes til teamleder Kaja Moe på km@hplus.dk.

Om H+

H+ er mere end 120 arkitekter, bygningskonstruktører, indretningsarkitekter, tekniske designere, ingeniører og byggeøkonomer med kontorer i Aarhus, Odense, København, Nakskov, Rønne og Københavns Lufthavn.

I +Life arbejder vi med rammerne om hverdagslivet, og boligen er en central del af vores arbejde. Vi har et stærkt fagligt fokus på det almene område og arbejder med alt fra store helhedsplaner og renoveringer til nybyggeri og længerevarende samarbejder med almene bygherrer. Vi har stor erfaring med flerårige rammeaftaler, hvor kontinuitet, kendskab til bygherren og evnen til at omsætte erfaringer fra ét projekt til det næste er afgørende.

På tværs af H+ arbejder vi med hele byggeprocessen fra de første analyser og strategiske overvejelser til projektering, udførelse og ibrugtagning. Vores projekter spænder fra bolig og kulturarv til erhverv, uddannelse, forskning og offentligt byggeri.

Erfaringsudveksling ifm. vores rammeaftale med Bygningsstyrelsen

Studietur til Marrakech

Om H+

H+ er ikke et helt almindeligt arkitektfirma. Vi skaber arkitektur, der bygger på faglighed, grundighed og et kompromisløst ønske om at levere værdi, der rækker længere end selve projektet.



Vi er mere end 100 rådgivere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Odense, Nakskov og Rønne. Vi arbejder tværfagligt og samler nogle af landets dygtigste specialister – fra Kongelig Bygningsinspektør, arkitekter og konstruktører til civilingeniører og maskinmestre.


Vi arbejder inden for fem specialiserede forretningsområder:

 +Life: Boliger, uddannelse og kultur
 +Work: Erhverv og offentlig administration
 +Tech: Komplekse faciliteter og kritisk infrastruktur

 +Heritage: Restaurering og transformation
 +Assets: Strategisk rådgivning og værdisikring



Vores ambition er klar: Arkitektur med mere…