Sammen er vi stærkere
Alle de udfordringer, vi møder i byggebranchen i dag, fortæller os én ting; at ingen kan løse dem alene. Ingen får succes alene, og vi kan kun vinde, hvis de andre også vinder! Det er ud fra denne devise, at vi i H+ er gået.
Med bygherren for bordenden
Alle de udfordringer, vi møder i byggebranchen i dag, fortæller os én ting; at ingen kan løse dem alene. Ingen får succes alene, og vi kan kun vinde, hvis de andre også vinder! Det er ud fra denne devise, at vi i H+ er gået ind i Bygningsstyrelsens strategiske rammeaftale for totalentrepriser.
Det første projekt er nu gået i udførelse – en modernisering af en ejendom i Høje Taastrup til nyt kontor for omkring 700 medarbejdere i Administrations- og Servicestyrelsen (SKAT). Projektet er det første til at have gennemgået de indledende faser i partnerskabet og baner nu vejen for de næste i rækken i den fireårige aftale.
Vi har sat et stærkt hold med en aktivt deltagende bygherre for bordenden, og vi har alle de rette forudsætningerne for, at partnerskabet og projekterne bliver succesfulde. I et tæt samspil karakteriseret ved synergi og tillid bliver vi skarpere og bedre byggeri for byggeri, projekt for projekt, mursten for mursten.
Strategisk partnerskab sikrer samme retning
Det strategiske partnerskab er en samarbejdsform, der stiller krav til, at både bygherre, entreprenør og rådgiver har mod på at handle anderledes. Vi arbejder alle for at lykkes med at opnå de mål, vi sammen sætter. At vi lykkes i projekterne, at vi lykkes i det smidige samarbejde, at vi lykkes med at udvikle den måde, vi bygger bæredygtigt på. Vores fælles målsætninger er det, der driver hele holdet, selvom vores baggrunde er forskellige, vores kompetencer, vores fagområder og erfaringer.
Derfor er det opløftende allerede nu at kunne mærke de positive gevinster ved samarbejdet, både på projektet i Høje Taastrup, men også på de projekter, der begynder at kunne høste gentagelseseffekterne.
Tak for det gode samarbejde med Bygningsstyrelsen, Hoffmann A/S, MOE Denmark og Vilhelm Lauritzen Architects.