Lancering – Ny vejledning om bæredygtighedsledelse

I går lancerede Værdibyg en ny vejledning om bæredygtighedsledelse – og vi var med.

Vi er nemlig blevet opfordret til, i selskab med erfarne specialister, at dele vores erfaringer og input til vejledningen.

På tværs af byggeriets værdikæde svarer vi i fællesskab på, hvordan man bedst muligt leder en bæredygtig byggeproces, og hvilke kompetencer der er vigtige for at udfylde rollen som bæredygtighedsleder.

Vi har både delt gode og dårlige erfaringer og sammen udarbejdet anbefalinger til, hvordan bæredygtighedsledelse bedst gennemføres i praksis. Vi præsenterer de styringsværktøjer, som kan gøre bæredygtighed operationel og pragmatisk for bygherre, rådgivere og udførende, og i sidste ende få det bæredygtige byggeri sikkert i mål.

Vi bringer mange års erfaring med energieffektivisering og bæredygtighed til bordet, funderet i en lang række projekter og initiativer – både på nybyg og på eksisterende byggeri. Vi er glade for at sætte vores kompetencer i spil og videregive vores erfaringer til andre, så vi kan skabe en samlet tilgang til bæredygtigt byggeri.

Publikationen indgår som del af programmet ”Bæredygtig Byggeproces” – fra bæredygtighedsprogrammet til bæredygtighedsplanen og er nummer 50 i rækken af Værdibygs vejledninger.

Download vejledningen på Værdibygs hjemmeside.