Genskabelse af et arkitektonisk hovedværk fra 1935

Renoveringen tager afsæt i H.C. Andresens oprindelige bibliotek, hvis arkitektur og rumlige intentioner blev kortlagt gennem historiske fotografier og tegninger fra Frederiksberg Stadsarkiv. Målet var at retablere en sammenhængende arkitektonisk helhed i publikumsområderne og samtidig give de næsten 90 år gamle rum en nutidig funktionalitet. Projektet omfattede restaurering af vægge, gulve og detaljer samt en ombygning af forhallen, hvor det skakternede gulv er genetableret som et centralt arkitektonisk element.

Nye funktioner i en historisk bygningsramme

Bibliotekets indgangs- og opholdszoner er omdisponeret for at skabe bedre sammenhæng mellem foyer, udlånssal og læsesale. En ny lounge fungerer som mødested mellem borgere og personale, og den oprindelige forbindelse til læsesalen er åbnet igen. I forlængelse heraf er Frederiksbergværelset genetableret som et roligt rum til fordybelse, indrettet med en ny dobbeltdør i egetræsfiner tilpasset de øvrige originale finerdøre.

Tilbageførte detaljer og integrerede løsninger

Arbejdet omfattede bearbejdning af overflader og detaljer, hvor tidligere tilføjelser ikke var i overensstemmelse med bibliotekets arkitektoniske idé. I knudepunktet mellem hall, udlånssal og gallerier er der etableret et nyt udlånsområde, hvor vægge og loft er beklædt med egetræsfiner, og diske og reoler er integreret i rummet som en del af den samlede løsning. Gallerierne omkring udlånssalen er igen gjort tilgængelige og fremstår med opdaterede overflader og ny belysning i de oprindelige lysskakter, så bygningens vertikale sammenhænge fremhæves.

Et moderne bibliotek i drift under renoveringen

Projektet blev gennemført, mens biblioteket var i fuld drift, hvilket stillede skarpe krav til faseinddeling, logistik og hensyn til brugere og personale. Resultatet er et opdateret og indbydende biblioteksmiljø, hvor nye funktioner – herunder borgerservice og rum for kulturaktiviteter – indgår naturligt i den fredede bygnings rammer. Renoveringen har genskabt bygningens arkitektoniske identitet og samtidig styrket dens anvendelighed som byens centrale kulturinstitution.