KU Sønder Campus
- +Life
Fleksible studie- og læringsmiljøer
KUA2 er en central del af Københavns Universitets udvikling af Søndre Campus og huser primært Det Humanistiske Fakultet. H+ udviklede en samlet indretningsløsning med inventar til undervisningslokaler, grupperum, møde- og konferencerum samt studieområder i fællesarealer og langs den centrale læringsgade. Indretningen understøtter både individuelle studier og samarbejdsbaseret læring gennem fleksible møbleringsprincipper, der kan tilpasses skiftende undervisnings- og studieformer.
Samlet inventarleverance til inde- og uderum
Opgaven omfattede alle ydelser knyttet til inventarleverancen – fra programmering og projektforslag til EU-udbud og implementering. Indretningen spænder fra caféområder og opholdsrum på det indvendige universitetstorv til miniauditorier, festsale og undervisningslokaler samt studie- og opholdszoner på tagterrasser og udendørs arealer. Den samlede løsning skaber sammenhængende læringsmiljøer, hvor inventar, funktion og arkitektur understøtter universitetets daglige brug.