Erhvervsarkivet i Aarhus løber med Renoverprisen 2022!

H for Hurra til hele teamet bag Erhvervsarkivet, som har vundet Renoverprisen 2022!

Fantastiske nyheder at starte weekenden på. Som totalrådgiver er H+ rigtig glade og stolte over at være en del af det hold, der er blevet hædret for restaureringen af denne helt igennem fantastiske bygning.

Den over 100 år gamle bygning, der huser Retten i Aarhus, har gennemgået en omfattende, men nænsom transformering og renovering med respekt for bygningens historie og sjæl. De tidligere arkivrum og læsesal er forvandlet til moderne retssale, møderum og kontorer med kunstnerisk udsmykning.

Stor tak til Renoverprisen – Grundejernes Investeringsfond og Realdania for på 10. år at fejre og hædre de gode renoveringer. Tak til Bygningsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Retten i Aarhus, Rønnow Arkitekter, Tækker og Enemærke & Petersen for det gode samarbejde!

En gennemgående ombygning

Vi har udforsket, set muligheder, genbrugt og genskabt. Restaureret og istandsat. Og ikke mindst har vi indrettet med moderne kvalitetsbevidsthed, der møder alle krav til en moderne retsbygning – alt sammen med dyb respekt for historien og det gode håndværk. Det betyder meget for os at få denne anerkendelse i form af Renoverprisen, fortæller Jesper Wegner, partner i H+.

“Det er jo en fantastisk ære, for det er et projekt, vi er meget stolte af. Det har været en stor opgave at skulle skabe nye funktioner til en fredet bygning, men brugerne har taget den til sig, og det er jo hele betingelsen for, at vi kan renovere og give nyt liv. Der er værdighed i bygningen.”

Lone Busk – Bygherre