Det Kgl. Bibliotek - Danske Sal
- Offentlig administration, Kultur, +Heritage
Restaurering med blik for brug og bevaring
Danske Sal er bevaringsværdig i klasse 2 og tegnet af Hans J. Holm som et markant eksempel på historicistisk arkitektur. Renoveringen skaber studie- og gruppearbejdspladser og forbedrer akustik og indeklima i et rum, der tidligere har været lukket for offentligheden. Målet er at styrke bibliotekets samlede studiemiljø og samtidig bevare salens arkitektoniske fortælling og kulturhistoriske værdi i samspil med de omkringliggende fredede bygninger.
Granskning med fokus på snitflader og bygbarhed
H+ har sammen med Dominia gennemført granskning af projektforslag og udbudsmateriale med fokus på uafklarede snitflader, ansvar og grænseflader mellem fag. Vi har arbejdet systematisk med bygbarhed, logistik, sikkerhed og restaureringsfaglige forhold, så løsningerne kan realiseres uden at kompromittere bygningens struktur eller arkitektoniske integritet. Særligt installationer som ventilation, varme og føringsveje er gennemgået med henblik på at sikre et optimalt indeklima i en fredet bygning med offentlig adgang.
Struktureret byggeledelse og sikker proces
I byggeledelsen arbejder vi med klar struktur, tydelig kommunikation og systematisk opfølgning frem mod aflevering og mangelgennemgang. Vi deltager i projekterings- og projektgennemgangsmøder og sikrer overdragelse fra arbejdsmiljøkoordinering i projekteringen til udførelsen. Gennem introduktion af håndværkere og faste procedurer for sikkerhed og adgang skaber vi en tryg byggeplads og understøtter, at projektets kvalitet, myndighedskrav og vision realiseres i praksis.