Noise PR

På 2. sal i en central strøgejendom i København er etagen transformeret til nye rammer for PR-agenturet Noise PR. Opgaven omfattede indretning af storrumskontor, showroom og eventrum. Som totalrådgiver varetog vi hele forløbet fra program og projektering til byggeledelse og fagtilsyn med fokus på sammenhæng mellem identitet, funktion og udførelse.
Image 3
Image 4

Minimalistisk ramme med fleksibel anvendelse Indretningen tager afsæt i agenturets skandinaviske og minimalistiske udtryk. Enkle materialer og rolige overflader skaber en neutral baggrund, hvor kunder og brands kan træde tydeligt frem. Planløsningen er disponeret, så arbejdspladser, showroom og eventrum kan fungere både samlet og uafhængigt, hvilket giver en fleksibel etage, der understøtter både daglig drift og kundevendte aktiviteter.