Bygningsstyrelsen Rammeaftaler
- +Work, Offentlig administration, Kultur, Læring
Indgående kendskab til ejendomme og organisation
Rammeaftalerne har givet H+ et indgående kendskab til Bygningsstyrelsens ejendomme, arbejdsgange og strategiske målsætninger. Vi har arbejdet med modernisering og tilpasning af bygninger med fokus på, hvordan de bedst understøtter brugernes behov og den daglige drift. Samarbejdet har været præget af kontinuitet og tillid og har gjort det muligt at udvikle løsninger, der skaber værdi på tværs af porteføljen frem for i enkeltstående projekter.
Byggeri i drift med respekt for brugernes hverdag
En stor del af opgaverne er gennemført i bygninger, der har været i fuld drift under udførelsen. Det gælder blandt andet undervisnings- og forskningsmiljøer på universiteter, hvor hensyn til sikkerhed, arbejdsmiljø og daglig anvendelse har været afgørende. Vi har lagt vægt på tæt dialog med både brugere og driftsorganisation, så arbejdet kunne planlægges og udføres med mindst mulig påvirkning af hverdagen i bygningerne.
Totalrådgivning med fokus på sammenhæng
Under rammeaftalerne har H+ varetaget roller som bygherre-, total- og arkitektrådgiver. Vores ansvar har strakt sig fra de tidlige projekteringsfaser til byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering. Opgaverne har ofte været teknisk komplekse, eksempelvis laboratorieombygninger, men har også omfattet indretning af kontorer, læsesale og fællesfaciliteter samt arbejde i bevaringsværdige bygninger, hvor funktionelle krav skulle balanceres med arkitektoniske hensyn.
Rammeaftalen som fælles, strategisk opgave
Det langvarige samarbejde med Bygningsstyrelsen viser H+’s erfaring med at betragte rammeaftaler som en samlet og strategisk opgave. Vi arbejder systematisk og relationelt med fokus på vidensdeling og gentagelseseffekter, så erfaringer bringes videre fra projekt til projekt. Det skaber klare processer, robuste løsninger og et solidt grundlag for et samarbejde, der kan udvikle sig over tid.