Domstolsstyrelsen Rammeaftale

H+ bistår Domstolsstyrelsen under en flerårig rammeaftale med teknisk rådgivning, indretning og transformation af retsbygninger i hele landet samt på Færøerne og i Grønland. Samarbejdet med Domstolsstyrelsen går tilbage til 1998 og vidner om en langvarig og tillidsfuld relation. Gennem årtiers samarbejde har vi opbygget en indgående forståelse af både Domstolsstyrelsens organisation, behov og retsbygningernes særlige krav. Vi rådgiver om indretning og transformation på tværs af landet og sikrer løsninger, der forener sikkerhed, funktionalitet og drift – altid tilpasset en kompleks bygningsportefølje med både moderne, fredede og bevaringsværdige rammer.
Løbende rådgivning på tværs af retsbygninger

H+ bistår Domstolsstyrelsen under en flerårig rammeaftale med teknisk rådgivning, indretning og transformation af retsbygninger i hele landet samt på Færøerne og i Grønland. Opgaverne omfatter både nye retsbygninger og ombygning af eksisterende porteføljer, hvor hver løsning tilpasses funktion, drift og de særlige sikkerhedskrav, der kendetegner retsmiljøer. Aftalen kræver sikkerhedsgodkendte nøglemedarbejdere.

Tilpasning til drift, sikkerhed og kulturarv

Vi arbejder i bygninger med forskellige bevaringsgrader – fra fredede retsbygninger til moderne komplekser. Mange projekter gennemføres i drift, hvilket stiller krav til planlægning, fastholdelse af funktioner og tæt koordinering med domstolenes personale. Fokus er på robuste løsninger, der forbedrer orientering, adgangsforhold og intern logistik.

Erfaring fra et langvarigt samarbejde

Rammeaftalen bygger på mere end 25 års samarbejde med Domstolsstyrelsen. Erfaringen fra tidligere aftaleperioder danner grundlag for en systematisk tilgang, hvor porteføljekendskab, gentagelseseffekter og faste processer sikrer stabile forløb på tværs af projekterne.