Flådestation Korsør
- Offentlig administration, +Tech
Modernisering med høje sikkerhedskrav
H+ var totalrådgiver på etableringen af nye malerfaciliteter på Flådestation Korsør. Opgaven krævede særlige procedurer for sikkerhed, adgang og håndtering af projektmateriale, da arbejdet blev udført på militært område. Vi moderniserede en forældet industribygning og skabte et teknisk robust produktionsmiljø, der imødekommer Forsvarets behov for effektiv drift og forbedret arbejdsmiljø.
Teknisk opgradering af eksisterende bygning
Vi ombyggede den tidligere lagerbygning til et moderne malerværksted med optimeret energiydelse, bedre dagslys og opdaterede installationer. Bygningens form og rytme blev fastholdt, men facader, tag og klimaskærm blev opgraderet for at skabe en tidssvarende arbejdsplads. Den tekniske løsning sikrer et stabilt indeklima, reduceret varmetab og bedre komfort for brugerne.
Funktionelle rammer til komplekse processer
De nye faciliteter rummer sprøjtekabiner, tørrerum, tekniske zoner, klargøringsområder og moderne mandskabsfaciliteter. Vi arbejdede systematisk med flow for både mandskab og materiel, så processerne understøtter sikker og effektiv drift. De tekniske installationer er tilpasset produktion med miljøfarlige stoffer, og bygningen er ATEX-sikret for at forebygge brand- og eksplosionsrisici.
Helhedsrådgivning for Forsvaret
Projektet omfattede projektledelse, brugerinddragelse, IKT, brand og arbejdsmiljø. Vi sikrede en koordineret proces fra de første analyser til aflevering, så Forsvaret overtog en driftssikker, fremtidssikret og teknisk velfunderet facilitet, der styrker den samlede operative kapacitet på flådestationen.