Bygningsstyrelsen rammeaftale – Færøerne og Grønland
- Offentlig administration
H+ er totalrådgiver for Bygningsstyrelsen under en rammeaftale om udvikling, renovering og vedligeholdelse af statens ejendomme på Færøerne og i Grønland. Rammeaftalen udvider H+'s arbejde for den danske stat til også at omfatte Nordatlanten, hvor vi rådgiver på tværs af en bred og geografisk spredt ejendomsportefølje med bygninger for blandt andet politiet, domstolene og Rigsombuddet.
Indgående kendskab til porteføljen Opgaverne spænder fra restaurering og renovering af fredede og bevaringsværdige ejendomme til specialiserede ombygninger og løbende vedligeholdelse. Det giver os et indgående kendskab til porteføljen og gør det muligt løbende at bygge videre på erfaringer fra tidligere projekter på tværs af regionen.