Terminal 3 udgør et knudepunkt i Københavns Lufthavn. For at lette en stor del af trafikken på gulvet har H+TNT har etableret en ny 100 meter lang gangbro og elevatorkerne i Terminal 3. Metrobroen opnår derved status som Danmarks længste indendørs gangbro.

Metrobroen udgør en ca. 100 m lang bro med direkte adgang fra Metro i nordenden af Terminal 3. Broen har tilkobling til den eksisterende platform i sydenden af Terminal 3, der leder til Terminal 2 eller direkte til Security-kontrollen. Midtvejs fører to sidebroer for passagerer til henholdsvis mødefløj og publikumsområde.

Designet af gangbroen indordner sig den originale arkitektur i Terminal 3. Broen er udført som en let og elegant stålbro, hvor mange elementer såsom gulvoverflader og værn er genkendelige fra andre områder i Terminal 3. Gangbroen bliver båret af de eksisterende søjler, og rummeligheden fra terminalens ikoniske struktur forbliver intakt.

Gangbroen blev indviet med 100-meterløb.

Bygherre

Københavns Lufthavne

Ydelser

Arkitektrådgivning løst under rammeaftale

Areal

100 m

Lokation

Hovedstaden, Kastrup

Ny genvej skal lette den værste trængsel i Københavns Lufthavn. Dermed skal det blive lettere at komme gennem Terminal 3. 

I drift under udførsel

Som én af lufthavnens mest befærdede lokationer, blev arbejdet udført side om side med driften med stor fokus på logistik og sikkerhed under hele byggeperioden.

Alle arbejder blev designet og planlagt for at undgå unødige gener for passagerer og ansatte. 

Der blev anvendt størst mulig præfabrikation under hensyntagen til pladsforhold og vægtbegrænsninger under montagen.