Bliv en del af H+

Har du lyst til at være en del af et team, der bygger på faglig stolthed og et stærkt kollegaskab?

Vi er altid på udkig efter nye ambitiøse kollegaer, som med gå-på-mod matcher vores virksomhed. Tag et kig på de spændende karrieremuligheder, der lige nu er åbne.

Du er også altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning her.

Hos H+ bliver du en del af et arbejdsmiljø med plads til diversitet, udvikling, læring, høj faglighed og humor; hvor tiltag som fredagsbar, faglige indslag, løb, studieture, strikkeklubber og motorcykelræs er med til at sikre en stærk fællesskabsfølelse og en dynamisk hverdag.

Vi er +100 medarbejdere med forskellige fagligheder som arkitekter, konstruktører, tekniske designere, ingeniører, byggeøkonomer, indretningsarkitekter.

Fra vores afdelinger i København, Nakskov, Odense, Aarhus og Rønne varetager vi projekter på tværs af landet. Vi leverer arkitektonisk og byggefaglig rådgivning, hvor bredden af segmenter og projekter giver dig mulighed for en alsidig karriere i tæt samarbejde med specialiserede kollegaer.

Humor, teamspirit og sammenhold er en del af hverdagen – også når vi har allermest travlt.

Vær med til at bevare og udvikle nogle af landets mest ikoniske, fredede og bevaringsværdige bygningsværker og kulturmiljøer. Vi søger en erfaren arkitekt med speciale i kulturarv til H+KULTURARV.

Som Kongelig Bygningsinspektør og rammeaftaleholder for større offentlige og statslige bygherrer spænder projektporteføljen bredt, og du får mulighed for at arbejde på ikoniske kulturarvssteder som blandt andet Nyborg Slot, Landbohøjskolens Have og den tidligere Østre Landsret.

Brug dit økonomiske overblik, din sans for detaljeret tidsplanlægning og din logistiske forståelse i en udviklende stilling blandt nogle af branchens bedste byggeledere.

Vi søger en selvstændig byggeleder med + 5 års erfaring, der har lyst til at tage styringen på spændende projekter, store som små.

Kast din faglighed og passion på udfordrende byggetekniske projekter som projekt- og projekteringsleder med rig mulighed for karriereudvikling.

Vi søger en projekt- og projekteringsleder med +5 års erfaring, der har mod på at lede alt fra ombygninger og renoveringer på større, byggetekniske projekter til nybyggeri i alle skalaer.

Kast din faglighed og passion på udfordrende byggetekniske projekter som projekt- og projekteringsleder med rig mulighed for karriereudvikling.

Som projekt- og projekteringsleder får du et stort ansvar i at lede vores projekter i tæt samarbejde med specialister, bygningskonstruktører, byggeledere og arkitekter.

Som IKT-leder i H+ kommer du til at stå i spidsen af IKT-ledelsen med mulighed for at bringe dine erfaringer inden for IKT i spil på mangeartede projekter.  Sideløbende får du mulighed for at udvikle din faglighed som projekterende konstruktør eller arkitekt.

Du kommer til at indgå i et dedikeret team, der løser opgaver for flere af vores offentlige bygherrer på tværs af rammeaftaler.

Kast din faglighed og passion på udfordrende byggetekniske projekter som sagsarkitekt med rig mulighed for karriereudvikling.

Vi søger en sagsarkitekt med 5-10 års erfaring til et etableret team, som hver dag arbejder på teknisk tunge forskningsbyggerier for at skabe optimale rammer for forskning, innovation, studiemiljøer og -faciliteter.

Vi er på udkig efter talentfulde arkitektpraktikanter til en lærerig praktikplads i København i foråret 2025.

Vi tilbyder dig et sted, hvor du kan udvikle dine tekniske og kreative færdigheder inden for arkitektur på en bred vifte af projekter, der spænder fra restaurering, transformation, nybyggeri og bæredygtighed i alle skalaer.

Første skridt på karrierestigen

Hos H+ bliver du klædt på til en bedre forståelse af branchen i din videre karriere. Du vil indgå i teams i samarbejde med erfarne arkitekter, ingeniører og konstruktører.

Løbende evaluering med tildelt vejleder

I sparring med din tildelte vejleder har du mulighed for at præge valget af opgaver – ligesom I løbende evaluerer og sikrer, at dine forventninger til praktikforløbet indfries.

Vi tager din læring seriøst og har til gengæld en forventning om, at du har gode samarbejdsevner og har mod på at byde ind med din viden og ideer.

“Jeg fik indfriet min forventning om at få lov til at beskæftige mig med en bred vifte af kompetencer, som en uddannet konstruktør beskæftiger sig med til hverdag.”

// Nicolai Friis, bygningskonstruktør hos H+
tidligere praktikant og studentermedhjælper