Arkitektur i alle egne af Danmark
H+ blev stiftet i1986 og vi er med tiden vokset til en virksomhed på mere end 100 medarbejdere.
Gennem årene har vi opbygget en bred portefølje inden for renovering, transformation og nybyggeri – og vores lokale engagement og tilstedeværelse i København, Nakskov, Odense, Aarhus og Rønne bringer arkitektur ud i alle egne af Danmark – på landsplan og med lokal forankring.
Vores rådgivning udspringer af mange års erfaring og viden, og vi udvikler fortsat vores fagkompetencer, som vi kan sætte i spil uanset opgavens størrelse eller segment – for både private og offentlige kunder.
Et af vores mål er at være med til at løfte den lokale udvikling og være med til at gøre vores byer og lokalsamfund endnu mere levende og attraktive for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende.
Tradition for langvarige samarbejder
H+ har tradition for at lede komplicerede og byggetekniske projekter, hvilket gør os i stand til at håndtere forskellige typer af projekter med stor professionalisme og bygbarhed. Vi er markedsledende inden for statsligt byggeri og har efterhånden indgået i mange rammeaftaler på tværs af landet.
Vi har specialiseret os i og omkring langvarige og tillidsbaserede samarbejder for flere af landets større offentlige bygherrer. Således har vi opbygget en unik viden i at drive rammeaftaler med alt, hvad der hører til. Det gælder de ledelsesmæssige aspekter såvel som implementeringen af de nødvendige processer, optimering over tid og styringsværktøjer fra alle involverede parter.
Som rammeaftaleholder på flere af landets større offentlige bygherre, er vi med til at udføre og udarbejde strategisk planlægning, ydelsesspecifikation med tilhørende værktøjer og kravstillelse inden for bæredygtighed.
For eksempel er vi med til at udarbejde retningslinjer for fremtidig renovering og nybyggeri for et af landets største universiteter. Derudover rammesætning af- og mulighedskatalog for fremtidig bæredygtigt tiltag for større uddannelses- og campus områder.
Navnet H+ er skarpt og enkelt. Men det rummer meget mere, end hvad øjnene ser.
Vores filosofi er indkapslet i det korte navn; vi skal få det, der virker som modsætninger, til at gå op i en højere enhed.
Vi forener videnskab og lidenskab, form og funktion, økonomi og æstetik, fornuft og følelser, mursten og mennesker. Det er den merværdi, som vores + står for.
Bæredygtighed
Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, hvor vi tager aktivt stilling til de eksisterende forhold og det iboende potentiale ved at bevare, transformere, renovere og vedligeholde – og bygger nyt, hvis der er grundlag for det.
I vores rådgivning tager vi afsæt i sammenhængskraft, tilgængelighed og sociale- samt lokale forhold, ligesom vi altid tager højde for totaløkonomi herunder levetid, drift og vedligehold.
Vi bygger på stolte traditioner
H+ har inden for de sidste par år overtaget to klassiske arkitektvirksomheder, Ole Hagen arkitekter (læs mere) og senest vores datterselskab H+TNT (læs mere).
H+TNT (tidligere; tnt arkitekter) er en tegnestue med 74 års historie og stolte traditioner inden for boligarkitektur og almenområdet – og har gennem årene bygget mange gode og sunde boliger både til nuværende og for fremtidige generationer. Stolte traditioner som vi bygger videre på i H+regi.
Sammen favner vi en større bredde og kan i endnu højere grad levere integreret rådgivning til vores kunder.
“Vi er drevet af høje ambitioner og et stort engagement, og vi har mod til at forfølge det, vi tror på, med respekt for både mennesker og for bygningers arkitektoniske samt funktionelle kvaliteter.”