H+ var totalrådgiver på ombygning og renovering af nyt lejemål til Sø- og Handelsretten, hvor ejendommens oprindelige udtryk i både farveholdning og materialer er genskabt. Ombygningen omfatter derudover etablering af nye retslige funktioner samt faciliteter for administration, køkken og kantine samt kontor- og møderum.
ATP Ejendomme ejer, drifter, udvikler og udlejer flere ejendomme i Danmark, herunder en ældre ejendom på Amaliegade 37 centralt i København, som ATP Ejendomme udlejer til Domstolsstyrelsen.
H+ har i den forbindelse forestået ombygning og renovering af et nyt lejemål til Sø- og Handelsretten til brug for Domstolsstyrelsen; som er en værdsat samarbejdspartner for H+ i forlængelse af vores rammeaftaler for Domstolsstyrelsen.
H+ stod for udarbejdelse af program, dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt, fagtilsyn og specialdesignet en skranke til receptionen efter rettens behov.
Bygherre
ATP Ejendomme A/S
Ydelser
Totalrådgivning
Areal
3.100 m2
Lokation
Hovedstaden, København K
Husets funktioner
Renoveringen og ombygningen af det nye lejemål er med til at understøtte Sø- og Handelsrettens kerneopgaver med en række etableret funktioner.
Husets 2. sal er forbeholdt rettens offentlige funktioner, hvor der nu er etableret retssale, foyer, information, venteområde og møde- og birum. På 3. sal er de administrative funktioner indrettet med kontor, tekøkken og dertilhørende birum. I tagetagen er der udover kontorfaciliteter, etableret kantine, bibliotek, garderobe og diverse birum – mens der i kælderen er lager og arkiv.
Der er opsat nye lette vægge, vægge med glaspartier, nedhængte systemlofter, gulvbelægning, nye el-installationer og ny belysning. Som en del af renoveringen er der foretaget en delvis udskiftning af vinduer og installationer.
Nytilførte elementer som belysning og radiatorskjulere er holdt i afdæmpede og enkle linjer, for at genskabe ejendommens oprindelige udtryk i både farveholdning og materialer.