H+TNT var arkitektrådgiver på opførelsen af et tidssvarende plejecenter med 55 nye plejeboliger og tilhørende servicearealer i Nimbusparken. Nimbusparken i Frederiksberg er et tidligere industriområde – men fremstår i dag som en bymæssig parkbebyggelse med grønne områder i forbindelse med eksisterende bygninger.
Nimbusparken er opført på den tidligere industrigrund mellem Finsensvej og Peter Bangs Vej, hvor to danske klassikere blev til. På selvsamme område som Nimbusparken foregik produktionen Nimbus-motorcyklen og Nilfisk-støvsugeren fra første del af 1900-tallet. Produktionen af Nimbus-motorcyklen ophørte i 1960, mens støvsugerproduktionen fortsatte helt frem til 1995. Siden er transformationen fra industri til et nyt bolig- og erhvervsområde foregået i etaper efter mange år, hvor området lå hen.
H+TNT var bygherrerådgiver på opførelsen af et plejecenter med 55 boliger og tilhørende servicearealer for personale og beboere. I stueetagen er der etableret køkken, multisal, kontorer samt fællesfaciliteter. De øvrige fem etager rummer plejeboliger samt birum og personalefaciliteter. Alle fællesrum har udgang til en bred balkon.
Modernisering af plejecentre
Det nye plejecenter er opført som et led i Frederiksbergs Kommunes plan om at modernisere kommunens plejecentre- og boliger for at skabe de bedste betingelser for beboere og personale. Det betyder at institutionsagtige plejehjemsværelser skiftes ud med rummelige boliger med eget bad og toilet.
De nye boliger skal derfor huse beboere, som midlertidigt er uden tag over hovedet, mens tre af kommunens andre plejecentre ombygges og moderniseres
Bygherre
Frederiksberg Kommune
Ydelser
Arkitektrådgivning
Areal
5.269 m2
Team
Virumgaard Arkitekter
Lokation
Hovedstaden, Frederiksberg
Rummelige og lyse boliger
De nye plejeboliger er rummelige og lyse med gode dagslysforhold. Alle boligerne er udstyret med en fransk altan og et stort vindue med lav brystningshøjde, der sikrer et godt udkig, også for sengeliggende.
Fra hovedindgangen og hele vejen op giver et bredt glasparti masser af lys til de bagvedliggende fællesarealer.
Ved udformningen af den nye facader er der hentet inspiration i de gamle industribygninger, der engang fandtes på grunden.