H+TNT var arkitektrådgiver på opførelsen af 35 almene lavenergiboliger i totalentreprise i det sydlige Kirke Hyllinge. Boligerne er indeklimamærket og opført som Bygningsklasse 2020.

Æblehaven er opført som ni selvstændige blokke med to til seks boliger. Boligbyggeriet ligger i forlængelse af bebyggelsen på Vestervang, et boligområde i det sydlige Kirke Hyllinge. Karakteristisk for Æblehaven er, at bebyggelserne er opført  i mindre grupper med et internt vejnet.

Boliggrupperne er placeret og udformet, så landskabet fortsætter mellem grupperne som grønninger med spredt træbeplantning. Dette giver området en landlig karakter med grønne områder, gaderum og private haverBebyggelsens enkle disponering er ført med over i arkitekturen, der understreger bygningernes form.

 

Bygherre

Lejre-Bramsnæs almennyttige Boligselskab

Ydelser

Arkitektrådgivning

Areal

2.900 m2

Team

Thormann

Lokation

Midtsjælland, Kirke Hyllinge

Previous slide
Next slide

Boligenes arkitektur

Der er tilstræbt et enkelt klassisk materialevalg. Husene er udført i en palæfarvet facadepuds, som afbrydes af felter med varm gult murværk af smalle teglklinker, der indrammer og samler de maghognifarvede alu-vinduespartier.

De svagt hældende tage understreger den  stramme, moderne form som er tilstræbt. Tagene er beklædt med tagpap og sedum. Solcelleanlæg er monteret som en integreret del af tagfladen.

Over store vinduespartier mod syd og vest er der udført baldakin som solafskærmning som sikring mod overopvarmning. På samme måde er indgangsfacaden bearbejdet med en overdækket niche ved boligens indgang.

Bygningsklasse 2020

Æblehaven er opført som Bygningsklasse 2020-byggeri med tiltag som sedumbeklædte tage, integrerede solcelleanlæg i tagfladen, varmepumper, genindvinding, nedsivning m.m.

Opvarmning af boliger og brugsvand sker ved en kompakt unit luft-til-vand. Regnvand håndteres lokalt i et større LAR-anlæg.