Vi (tidligere Ole Hagen Arkitekter) har gennem mange år været husarkitekter for det anerkendte ur- og smykkebrand Klarlund. I tæt samarbejde med Klarlund har OHA indrettet Klarlunds signifikante butikker i forbindelse med udvidelsen af deres flagship store på Østergade i den eksklusive ende af Strøget samt deres butik  Axel Towers.

Klarlund har siden 1947 forhandlet sjældne og anerkendte brands og designet ure og smykkekollektioner, der emmer af historie, æstetik og kvalitet. 

Som et anerkendt ur- og smykkebrand er begge Klarlunds butikker er strategisk placeret i forhold til turister på attraktive lokationer. Deres ene butik har til huse i det ikoniske Axel Tower overfor Tivolis hovedindgang, mens deres flagship store er placeret på Østergade i den eksklusive ende af strøget.

Som et modsvar på pladsmangel samt den store efterspørgsel på ure fra både danskerne og turister i København, besluttede Klarlund, at det var nødvendigt at udvide deres flagship store på Østergade til et 3 etagers ur- og smykkeunivers på 500 m2. 

Ombygningen af Klarlunds flagship store på Østergade foregik i etaper, så der kunne være åbent for kunder under hele ombygningen.

Udvikling af designkoncept

Indretningen af det nye Klarlund på Østergade har krævet intens research herunder inspirationsture til blandt andet Paris for at studere indretningen af eksklusive ur-, smykke- og modebutikker. 

At træde ind i Klarlunds butikker er en oplevelse for sig. Der hviler en elegance over butikkerne, der ikke findes lig mange andre steder. De bærende elementer er håndværksmæssig kvalitet, gennemført professionalisme og høj faglighed – på samme måde som Klarlund selv er det.

Bygherre

Klarlund

Ydelser

Arkitektrådgivning,
Indretning og konceptdesign

Areal

500 m2 (Østergade)

Lokation

Hovedstaden, København K

Previous slide
Next slide

Specialdesignet interiør

Med specialdesignet interiør har vi skabt en rød tråd i indretningen, der tager afsæt i urenes og smykkernes verden. 

Lysekronen henter sin inspiration i urskiven, mens de tre skulpturelle diske  – en til hver etage – er inspireret af diamantformen med mere end 1.500 små udskæringer designet som små diamanter. Diskene er udført i corian og er udskåret tredimensionalt med en computerstyret teknik, der er udviklet specielt til formålet.

Både lysekronen og de hvide frontdiske er klare referencer, som spiller en central rolle i Klarlunds brand.

Koncerndirektør, Frederik Barfoed

”Klarlunds forretning i den smukke ejendom på hjørnet af Østergade og Ny Østergade er i forvejen én af de stærkeste til at tiltrække de attraktive kunder, og derfor vil denne udvidelse medvirke til at styrke hele dette high end detailområde yderligere i årene fremover”

Previous slide
Next slide

Helt tæt på håndværket

I et mindre lounge-område ved siden af urmagerværkstedet på 2. sal har kunderne mulighed for  at komme helt tæt på urmagerne og fornemme det fin-mekaniske håndværk, mens deres ur bliver lavet i Klarlunds populære, åbne værkstedsmodtagelse – et koncept hvor man kommer ind fra gaden og får lavet sit ur med det samme (læs mere).