Klokken slår, tiden går, og i denne uge har vi været med til at fejre Klarlunds 75-års jubilæum.
Klarlund har siden 1947 forhandlet sjældne og anerkendte brands og designet ure og smykkekollektioner, der emmer af historie, æstetik og kvalitet.
Det er derfor en stor ære for os at være med til at fejre Klarlunds 75-års jubilæum til en fest af karat med bobler, spændende gæster og fremtrædende kunstnere.
Mangeårigt samarbejde
Vi (tidl. Ole Hagen arkitekter) har gennem mange år været husarkitekter for Klarlund og har i et tæt samarbejde indrettet deres signifikante butikker, herunder de to eksisterende i Axel Towers og på Østergade.
At træde ind i Klarlunds butikker er en oplevelse for sig. Der hviler en elegance over butikkerne, der ikke findes lig mange andre steder. De bærende elementer er håndværksmæssig kvalitet, gennemført professionalisme og høj faglighed – på samme måde som Klarlund selv er det.
Tak for en festlig aften og for et rigtig godt samarbejde!