Det er en stor anerkendelse at være én af to finalister til Procesprisen 2023 ved Building Awards 2023.
Størstedelen af den samlede byggesum i den danske byggebranche udgøres af mindre byggerier. Derfor er der noget at hente ved at nytænke udbuds- og samarbejdsformen lige netop på de mindre byggesager.
Vi har som totalrådgiver i tæt samarbejde med DTU, Intern og Molt Wengel udviklet en ny samarbejdsmodel baseret på tidlig entreprenørinddragelse på et mindre laboratorieprojekt. Vi håber med samarbejdsmodellen at være forgangseksempel og inspirere branchen til at skabe bedre processer, større arbejdsglæde, højere effektivitet og ikke mindst løsninger, som gavner kvaliteten af det endelige resultat.
Building Awards Innovative og bæredygtige aktører
Procesprisen er en del af Building Awards, som hylder de innovative og bæredygtige aktører, der til gavn for hele samfundet inspirerer branchen til at opnå nye, succesrige resultater. Som totalrådgiver tager vi ansvar, stiller krav og samarbejder på tværs for at udvikle branchen i en bedre retning.
Vi glæder os til den spændende duel, hvor vinderen afsløres torsdag den 9. november i Moltkes Palæ i København.