H+TNT har som totalrådgiver etableret en ny daginstitution i Eskildgade på indre Vesterbro som en del af vores rammeaftale med KEID. Den særprægede bygning rummer en integreret daginstitution med i alt 136 institutionspladser samt fritidsklub og multisal.

Den nye daginstitutionen er opført i fire etager og set fra gaden ligner bygningen en færge. Heraf navnet “Damperen”. 

Børnehave og vuggestue er placeret på 1., 2. og 3. etage, mens der på 4. etage er etableret en fælles tagterrasse.

Daginstitutionen tager afsæt i et dispositionsforslag, som er udarbejdet af bygherren KEID og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF). Med afsæt i program og dispositionsforslag indledtes et frugtbart samarbejde, der bygger på løbende dialog med den fremtidige leder af institutionen, repræsentanter fra BUF og bygherre, repræsenteret ved KEID.

Bygherre

KEID

Ydelser

Totalrådgivning, Byggeledelse

Areal

1.550 m2

Lokation

Hovedstaden, Vesterbro

Daginstitutionens multisal er placeret i forlængelse af et tilhørende udeareal, der sammen med daginstitutionens tre tagterrasser skaber sammenhæng mellem inde- og udelivet for daginstitutionens børn og personale.

Fremtidssikret daginstitution

Med tanke på driftsomkostninger er den nye daginstitutionen opført med præfabrikerede, højtisolerede facadeelementer, lavenergivinduer, energioptimerede ventilations- og el-anlæg. Derudover er der installeret 60 m2 solceller fordelt på tagterrasserne.

Sammenhæng mellem inde- og udearealer

Den nye daginstitution er placeret på en mindre byggegrund på indre Vesterbro med omkringliggende boligblokke.  

Set fra gaden ligner den nye daginstitution en færge. Den særprægede arkitektur understreges af udearealer i form af tagterrasser, der udgør ‘færgens dæk’ på 2.-, 3- og 4. etage. Disse har et samlet areal på 500 m2. 

På den fælles tagterrasse på 4. etage kan daginstitutionens børn og personale nyde godt af det opførte udekøkken, drivhus samt bede med frugttræer.

Udover at skabe adgang til udeliv på hver etage, er tagterrasserne en løsning på det ellers minimale udereal i terrænet.