H+TNT var totalrådgiver på transformationen af Deloitte-huset til moderne undervisningsfaciliteter. Den fredede ejendommen på H.C. Andersens Boulevard 2-4 er oprindeligt tegnet af arkitekt Albert Oppenheim i 1919 for Revisions- og Forvaltningsinstituttet, som indviede byggeriet i 1920, som senere fusionerede med Deloitte. Ejendommen er siden blev kendt som Deloitte-huset.
Ejendommen er registreret med høj bevaringsværdi SAVE 2 og hjørnet på H.C Andersens Boulevard og Hammerichsgade ligger indenfor fortidsminde beskyttelseslinje, mod Ørstedparken og Jamers Torv.
Den fredede bygning er indrettet til flerbrugerejendom, hvor 1. sal er ombygget til undervisningslokaler for Niels Brock. Niels Brock optager dele af øvre kælder samt stueetagen og hele 1. sal, mens Slots & Kulturstyrelsen samt Kammeradvokaten optager resten af ejendommen.
Bygherren og de kommende brugere/lejere har været involveret gennem hele projektforløbet.
Moderne undervisningsfaciliteter til 600 kursister
Ved ombygningen er der etableret undervisningslokaler for 600 kursister samt administration i det tidligere kontorareal. Niels Brocks nye undervisningslokaler udspringer af indretningsdesign, der understøtter læringsprincipper og et lyst og imødekommende indeklima – og dermed skaber rammerne for moderne undervisningsfaciliter med grupperum og fællesrum med fokus på åbne og imødekommende læringsmiljøer.
Bygherre
ATP Ejendomme
Ydelser
Totalrådgivning, Arkitektrådgivning
Areal
5.100 m2
Team
NærHeden, Høje-Taastrup Kommune, AFRY
Lokation
Hovedstaden, København K
Husets funktioner
Undervisningslokaler, administration og kantine er indrettet med akustikregulerende elementer som en integreret del af indretningen. De nye undervisningslokaler er placeret i en logisk og rationel sammenhæng med mulighed for optimal udnyttelse af de tilgængelige kvadratmeter.
Undervisningslokalerne suppleres af en række mindre grupperum fordelt på begge etager. Administration og ledelse er placeret i stueetagen tæt ved indgangen og kan derved agere reception.
Bygningen er brandsikret og der er sikret tilgængelighed blandt andet ved etablering af niveaufri adgang ved den nye hovedindgang, hvor en nyetableret rampe samt trappeanlæg i granit udligner niveauforskellen.