H+ har stået i spidsen for energi- og facaderenovering samt modernisering af pladebeklædte facader og travertinbeklædte gavle på Bygning 20, 21 og 22 i Universitetsparken, hvoraf Bygning 20 er tegnet af Kaj Gottlob og er kvalificeret bevaringsværdig klasse 3.
Den samlede renovering omfattede udskiftning af ca. 400 vinduer, dørpartier, facadebeklædning, travertinfacade og nye tage. Opgaven er gennemført som en del af rammeaftalen med Københavns Universitet.
Facaderenovering under hensyn til kulturarven
De karakteristiske lyse kalkstensfacader på bygning 21 og 22 har gennemgået en energirenovering under hensyn til den oprindelige arkitektur med bevarelse af det oprindelige facadeudtryk.
Alle tre bygninger, men særligt bygning 21 og 22, har gennem en årrække været ramt af løsnede, revnede og nedfaldne natursten som følge af underliggende betonskader.
Forundersøgelser
Der blev derfor foretaget en række forundersøgelser – blandt andet for at afdække årsagen til de løse facadeplader. Det viste sig, at dette skyldes rusten armering i den underliggende beton. For at sikre, at naturstensfacaderne også kan holde i fremtiden, udførte vi bøjningstest mv. med bistand fra Teknologisk Institut. Al beskadiget armering blev udskiftet med ny armering, og et nyt dæklag blev påført.
Bevarelse af arkitektoniske værdier og særtræk
Til erstatning for de oprindelige Faxe Marmor facadeplader, som på daværende tidspunkt ikke kunne fremskaffes, lykkedes det os at finde en italiensk Travertin. Denne har stor lighed med den oprindelige natursten og vil også kunne leveres i fremtiden, så kommende udskiftninger af facadesten, også på de øvrige bygninger, er muligt.
Bygherre
Københavns Universitet
Ydelser
Bygherre- og totalrådgivning under rammeaftale
Areal
1.400 m2
Lokation
Region Hovedstaden, Østerbro
Den store bunke sten er sorteret ud fra Faxe kalkbruds almindelige produktion over et år, specielt til formålet.
Naturskabte facadematerialer
De smukke kalkplader er resultatet af én af naturens fascinerende processer, hvor datidens kæmpehajer sammen med havets mange andre dyr og planteorganismer, er blevet nedbrudt til kalksten henover millioner af år.
Det vil derfor være muligt at se aftryk og forsteninger af koraller, hajtænder, krabbeskjolde og muslingeskaller, som var i havet dengang for 63 millioner år siden.
Omfattende energirenovering og forbedret indeklima
De tre universitetsbygninger havde alle problemer med overophedning af kontorer og lokaler om sommeren, ligesom brugerne oplevede træk og kuldegener fra vinduer og dårligt isolerede brystninger i vinterhalvåret. Vi foretog en række nødvendige opdateringer, for at bygningerne kunne overholde gældende lovgivning.
Vi etablerede indadgående sidehængslede vinduer, som alle kan åbnes af hensyn til korrekt antal redningsåbninger og nye flugtveje.
Udover optimering af sikkerhed, energioptimeringer, forbedret indeklima, reducering af støj og et bedre undervisnings- og arbejdsmiljø har udskiftningen af vinduerne medført en væsentlig minimering af vedligehold for driftpersonalet.
Udvendige arbejder
Projektet omfattede endvidere efterisolering af alle facader, tilpasning af landskab og granitbelægninger ved nye indgangspartier, ny udvendig belysning og kloakarbejder for regnvand.
Energirenoveringen har overordnet bidraget til en mere bæredygtig bygningsmasse.
Kaj Gottlobs oprindelige tanker
Som Kgl. Bygningsinspektør i årene 1936-57 stod arkitekt Kaj Gottlob bag opførelsen af flere skoler, der i dag er fredet eller klassificeret med høj bevaringsværdig.
En af Kaj Gottlobs opgaver var udformningen af det nye universitetsbyggeri i Universitetsparken. Opgaven påbegyndtes med anatomisk institut, farmaceutisk læreanstalt og tandlægehøjskolen (indviet 1942).
Hovedidé
Gottlobs hovedidé var at placere en række lette bygninger beklædt med Faxekalksten i en løs gruppering langs trafikårerne, med et stort grønt friareal i midten.
Tanken var, at komplekset skulle opfattes som en helhed, der dog samtidig tillod de enkelte institutioners bygninger at blive frit udformet efter deres eget specifikke behov og formål.
Kaj Gottlob nåede at færdiggøre tre af fire hovedbygninger mod Universitetsparken, og disse ses som et samlet bygningsværk.
