Da K.B. Hallen udbrændte i 2011, gik en af Københavns vigtigste kultur- og sportsarenaer op i røg. Samtidig forsvandt et af byens mest ikoniske bygninger. Derfor opførte man en ny K.B. Hal i samme ånd. Dertil har H+ stået for teknisk bygherrerådgivning- og tilsyn af Christensen & Co’s nyfortolkning af den ikoniske sportsarena. Den nye hal har fået fleksible rammer, der med sin indretning, akustik og teknik matcher tidens krav til moderne multihaller.
Den oprindelige K.B. Hallen er tegnet af Hans Hansen og blev indviet af Kong Christian X i 1938. Hallen var indtil nedbrændingen i 2011 centrum for en lang række kulturelle begivenheder og var kort før branden blevet fredet af Kulturstyrelsen.
Ikoniske rammer får nyt liv
Den nye K.B. Hal er opført som en moderne genfortolkning af den oprindelige, ikoniske hal, der brændte i 2011. Selve hallen er opført med fem stålbuer, der er forbundet på tværs af bygningen, som er med til at give hallen sit karakteristiske, buede tag – præcis som den oprindelige hal, så historien er bevaret, mens de indvendige forhold er moderniseret.
Hallen er genskabt med gedigne materialer som bambustræ, håndlavede teglklinker og in-situ-støbt betonelementer og stålkonstruktioner, sikkerhedsbelysning, varslingsanlæg, ABA, ADBL, ADK samt diverse trapper og værn.
Bygherre
Kjøbenhavns Boldklub
Ydelser
Teknisk bygherrerådgivning
Areal
9.500 m2
Team
Einar Kornerup, Christensen & Co., Rambøll,
Marianne Levinsen
Lokation
Hovedstaden, Frederiksberg
I dag kan hallen rumme op til 4.900 personer ved stående koncerter.
Moderne faciliteter
Indvendigt skaber balkoner, trappegelændere, barer og rumlig aptering et nutidigt udtryk med udgangspunkt i den oprindelige bygnings DNA.
Indretning, akustik og teknik opfylder kravene til nutidige, fleksible event- og multihaller, så K.B. Hallen med sin kapacitet på op til 4.900 personer igen kan indtage sin retmæssige plads som en af Københavns store kulturinstitutioner med plads til sport, koncerter, idræt og andre kulturarrangementer.
Arkiteknoniske grundprincipper: Buen, Gavlen og Skiven
Gavlen er modsat den gamle gavl nu opført i glas, som giver et indblik i hallens indre, og skaber en kontakt til nærmiljøet udenfor hallen. Gavlen er en integreret del af en lang kæde af oplevelser gennem byens rum i hallens foyer. Her fortsætter forløbet op på første sal i Skiven, hvor barer og loungeområder er placeret omkring hele koncerthallen – under Buen. Buen er det store samlende tag, som genskaber K.B. hallens ikoniske udtryk og forbinder hallen med de bagvedliggende haller.
Europas største sportsanlæg
Den oprindelige hal var Europas største, private sportsanlæg ved opførelsen i 1938 bygget af Kjøbenhavns Boldklub, stiftet i 1876.
Der lå derfor et stort ansvar på rådgivere og entreprenører for at genskabe en bygning, der kan fungere som et samlingssted centralt i byen med alle de funktionelle krav, der hører til, samtidig med at bygningen løfter arkitekturen i området og bybilledet.