H+TNT har var totalrådgiver på ombygning af Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse. Ombygningen af plejecenteret omfattede nyt atrium samt ombygning og renovering af fællesarealer og køkkener.
Med indretning og ny overdækning har H+TNT skabt gode forudsætninger for et mere multifunktionelt og oplevelsesrigt atrium til brug hele året.
Sundt indeklima
Derudover har der været fokus på at skabe et bedre indeklima blandt andet med et nyt glastag med varmeafvisende egenskaber og sensorstyring af åbnings- og lukkefunktion sammen med komfortventilation i forbindelse med ventilationsanlæg. For at reducere varmeindfaldet yderligere er der monteret indvendige screens på den belastede glastagflade.
Bygherre
Københavns Kommune
Ydelser
Totalrådgivning
Areal
400 m2
Lokation
Hovedstaden, Vanløse
Indretning, fleksibilitet og opbevaring
Ønsket om et mere multifunktionelt atrium kommer af rummets mange formål såsom terapi i små og store grupper, fester og fællesspisning. Vi imødekommer ønsket om stor fleksibilitet i møblering af atriummet ved at friholde gulvet for fast inventar.
For eksempal kan vægreoler til opbevaring af motionsredskaber, musikanlæg, tidsskrifter, bøger osv. flyttes ud langs væggene uden det store besvær.