H+TNT varetog en 4-årig rammeaftale fra 2015-2019 for Kriminalforsorgen. Under rammeaftalen leverede H+TNT rådgivning vedrørende vedligeholdelsesarbejder samt aftale om bistand til bygningssyn af Kriminalforsorgens bygninger. Formålet med tilsynet var at opretholde bygningernes arkitektoniske, brugsmæssige og tekniske tilstand med henblik på lang levetid og mulighed for rettidig omhu. Ydermere er den energimæssige standard om muligt forbedret. Hertil blev der lagt et 10-års budget for alle tilsyn.
Kriminalforsorgen stillede en række sikkerhedsmæssige krav til bygningerne. Blandt andet blev der stillet krav til valg- og standard af byggematerialer og indretning. Dette kommer til udtryk i døre, vinduer, tremmer, tage og vægge. Disse sikkerhedsmæssige krav var relevante både i forhold til tilsynsopgaven og i forhold til de opgaver, der blev udført under rammeaftalen
Det var afgørende, at sikkerheden i de pågældende bygninger fungerede efter hensigten – og de tjenesteydelser, der skulle præsteres under de omhandlede kontrakter, medvirker til at understøtte denne sikkerhed.
Endvidere omfattede rammeaftalen for Kriminalforsorgen totalrådgivning ved nybyggeri i det omfang, at disse opgaver blev overdraget til den tilsynsførende.
Bygherre
Københavns Ejendomme
Ydelser
Arkitektrådgivning
Areal
ca. 357.250 m2