H+TNT har ydet vedligeholdelsessyn for Københavns Kommunens Ejendomme med tilhørende udearealer og anlæg. Ejendomsporteføljen dækker over ca. 1800 bygninger med et samlet areal på omkring 2.000.000 m2. Bygningerne består hovedsageligt af administrationsejendomme, daginstitutioner, døgninstitutioner, kulturejendomme, pleje- og ældrecentre, skoler, idrætsanlæg- og haller m.m.
Det overordnede formål med opgaven var at etablere et økonomisk overblik over kommunens samlede vedligeholdelsesbehov over en 10-årig periode. Hertil er der udført detaljerede tilstandsregistreringer og prioriterede økonomiske vedligeholdsplaner for alle kommunens ejendomme.
Vedligeholdelsessynet er udført som visuelle registreringer og vurderinger af bygningers klimaskærm og indvendige overflader samt udearealer og anlæg – og er gennemført ved hjælp af en specialudviklet app, der er koblet direkte til et FM-system, der kaldes KASA. På basis af synene er der udarbejdet vedligeholdelsesplaner for både indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygningerne.
Bygherre
Københavns Ejendomme
Ydelser
Arkitektrådgivning, Bygningssyn
Areal
2.000.000 m2