H+TNT var arkitektrådgiver på opførelsen af boligkarréen “Amalieparken” i et udviklingsområde, Egedal Stationsby, i Ølstykke. Projektet omfatter 58 almene boliger naturskønne omgivelser tæt på både Egedal station samt park og torv i den nye bydel. Bebyggelsen er opført i lavenergiklasse 2020 med solceller.
Boligbebyggelsen er opført som en boligkarré bestående af tre blokke, der varierer i højde fra 2 til 5 etager. De tre blokke er placeret med åbning mod øst i en hestesko, der omkranser et stort og indbydende fællesareal med små private haver, grønne fællesområder samt parkering og tilhørende cykel overdækning, skuer og garager.
Gennemlyste boliger
Alle boliger spænder fra facade til facade for at bringe dagslyset mest muligt ind. Køkken, spiseafdeling og opholdsstue er indrettet i et sammenhængende åbent rum med adgang til altan eller terrasse samt 1-3 soveværelser. Alle boligerne i stueetagen har adgang til en privat have. På de øvrige etager, er der adgang til rummelige altaner eller tagterrasser
Bygherre
Egedal Boligselskab v./KAB
Ydelser
Arkitektrådgivning
Areal
3.710 m2
Lokation
Nordsjælland, Ølstykke
“Egedal Stationsby er et boligområde i udvikling. Området planlægges som en tæt og levende by med en kombination af storbyens og forstadens kvaliteter – korte afstande, god offentlig transport og byliv i tæt kontakt med natur og landskab.”
Materialevalg
Bebyggelsen er opført i gedigne materialer med en lang levetid og minimal vedligeholdelse. Facaderne er holdt i tre forskellige facadematerialer i en kombination af hvide glatte sandwichelementer beklædt med skifer, Cembrit og skalmuret gule sten samt vinduer og døre i træ/alu. Variationen i materialer er med til at nedbryde skalaen i facaden.
Nyt boligkvarter
H+TNT var bygherrerådgiver på nabobebyggelsen Egevænge – Almene lavenergiboliger i Ølstykke, som er en moderne fortolkning af en boligkarré.