De gamle bygninger på Tuborgvej, der i dag huser Emdrup Campus tilhørende Aarhus Universitet, har stået delvis tomme i en længere årrække – og tiden har sat sit præg. Med en ambition om at føre bygningerne tilbage til deres oprindelige funktioner, har H+ forestået en større energi- og klimaskærmsrenovering, der efterkommer nutidige klima- og energikrav.
Emdrup Campus består af fem større bygningskroppe, hvoraf H+ udfører renoveringsarbejder på tre af dem for at understøtte eksisterende og fremtidige funktioner, herunder genetablering af nyt kollegium fordelt på to af bygningerne samt en omfattende energirenovering af det eksisterende bibliotek og hovedindgang.
Renoveringen sker først og fremmest som et led i en ny campusplan, men er også nødvendig, da bygningerne midlertidigt ikke lever op til nutidige energikrav.
Energirenovering med respekt for bygningernes æstetik
H+ har energirenoveret den eksisterende bygning med hovedindgang, kantine og bibliotek; herunder udskiftning af tag og klimaskærm. Derudover har vi sikret en korrekt tagkonstruktion, der gør bygningen i stand til at aflede overfladevand hensigtsmæssigt og er varm om vinteren og kold om sommeren. Hertil sikrede vi, at efterisoleringen møder alle nutidige energikrav – uden at gå på kompromis med det oprindelige udtryk.
Endvidere har der været stort fokus på at sikre eksisterende indgange samt øge tilgængeligheden omkring indgange til de resterende bygninger på campus, der forgår via bygningens “tag”.
Med den omfattende energirenovering har vi klargjort bygningen til etablering af ny kantine som et fremtidigt projekt.
Bygherre
Bygningsstyrelsen
Ydelser
Arkitektrådgivning løst under rammeaftale
Team
Hofmann A/S
Lokation
Region Hovedstaden, Emdrup
Oprindelig arkitektur
H+ har ført bygningerne tilbage til det oprindelige udtryk med stor respekt for de omkringliggende bygningens arkitektur og kulturhistorie.
Vi har blandt andet fjernet senere tilføjelser, der svækkede bygningens karakter, mens elementer med bærende kvaliteter er blevet styrket. På den måde har vi formået at sammenbinde bygningerne til en harmonisk helhed.
Med stor passion har vi sikret, at nye lag lever op til den skønhed, holdbarhed, brugbarhed og tilgængelighed, der ligger i bygningens overordnede struktur.
Attraktive studiemiljøer etableres bedst i sunde og velholdte bygninger. De nye rammer understøtter bedre betingelser for læring og sociale- og faglige fællesskaber og understreger, at disse bygninger er et velfungerende Campus med ét samlet og optimeret udtryk.
I drift under udførsel
Både bibliotek, PHD-kontorer og hovedindgang var i brug under hele byggeperioden. Derudover har H+ forestået koordinering af byggesag samt to andre sideløbende byggesager på campus.
Det stillede krav til hensyntagen til brugerne og koordinering i forhold til begrænsningerne for perioder med larmende arbejder.
Hensyntagen til brugerne og koordinering hermed, var et fokuspunkt i opgaven og blev løst med fleksibilitet og god dialog. Projektet er således gennemført i en god og åben dialog med alle samarbejdspartnere.