Erichsens Palæ med tempelgavl ud mod Kongens Nytorv er opført i 1797-1801 ved C.F. Harsdorff. I 1888 blev Erichsens Palæ købt af Kjøbenhavns Handelsbank, nuværende Danske Bank, og har været hovedsæde for banken lige siden. Vi (tidligere Ole Hagen Arkitekter) har over en årrække restaureret bygningens facader, så den monumentale bygning i dag fremstår med sit oprindelige udtryk.
Erichsens Palæ er et usædvanligt udsnit af bygningskunsten i Danmark omkring år 1800, som vi har været med til at sætte vores aftryk på.
Hovedbygningen i klassicistisk stil, der er opført for den rige handelsmand, agent Erich Erichsen, er et af Københavns
fornemste palæer fra klassicismen og angiveligt det første borgerhus, hvor søjler er anvendt (og ikke blot pilastre eller halvsøjler). Søjler var uofficielt forbeholdt kongelige og adelige boliger indtil da.
Ole Hagen Arkitekter har gennem mange år været faste rådgivere for Danske Bank og ydet rådgivning ved en lang række af restaureringsopgaver indvendigt såvel som udvendigt; herunder Kuppelsalen i Erichsens Palæ – Restaurering og indretning af nyt auditorie samt en omfattende restaurering af palæets facade.
Bygherre
Danske Bank
Ydelser
Totalrådgivning, Byggeledelse, Indretning
Team
Slots- og Kulturstyrelsen
Lokation
Hovedstaden, København K
Facaderenovering på fredet bygning
Tidens tand havde sat sine spor på den mere end 200 år gamle bygning. Den udvendige facade krævede derfor en omfattede restaurering for at genskabe den fredede bygnings oprindelige udtryk. Restaureringen af facader blev udført over en årrække.
Bygningens facader var så medtaget, at al puds blev borthugget for at blotlægge betonkonstruktionen for efterfølgende renovering. Alle øvrige elementer som vinduer, bronchefigurer, kobbertag samt indvendige overflader er også restaureret.
Sideløbende ydede OHA rådgivning ved ombygning af interiør i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Det unikke interiør er i stort omfang bevaret i sin oprindelige udsmykning og indretning.
Ét af Københavns
fornemste palæer fra klassicismen og angiveligt det første borgerhus, hvor søjler er anvendt (og ikke blot pilastre eller halvsøjler). Søjler var uofficielt forbeholdt kongelige og adelige boliger indtil da.
Fredet gangbro
Den fredede gangbro over Laksegade er opført med facade i kunstsandsten (indfarvet cementmørtel) med støbte figurer og pudsede skoredede flader.
Ved restaurering er figurerne afformet og nye støbt og opsat, da de oprindelige ikke stod til at redde.
Omfattende tagrenovering af Kuppelgården
Efter et skybrud i 2011 blev Kuppelgården under glaskuplen svært beskadiget, og der er nu udført skybrudssikring som “skjulte” skot i glaskuplen inspireret fra tilsvarende løsning i Venedig.
Den omfattende tagrenovering omfattede udskiftning af underkonstruktion og kobbertag. Forinden er der gennemført en omfattende miljøsanering af de tekniske installationer, der befinder sig på spidsloftet.
Skybrudssikring
Udover gennemgribende facaderenoveringer er der udført skybrudssikring for det samelede kompleks.
Al regnvand fra tag, taghaver, glasoverdækninger m.m. er håndteret med henblik på etablering af opsamlings- og forsinkelsesforanstaltninger.