H+ har indrettet laboratorier på Panum Instituttet for DanStems Embryonic Stem Cell Platform, Novo Nordisk Fondens Center for stamcellebiologi. Projektet omfattede ombygning af et state-of-the-art GM0 1-klassificeret laboratorie til stamcelleforskning. Opgaven er løst som fast samarbejdspartner på rammeaftalen for Københavns Universitet i rollen som totalrådgiver.
DanStem er ledende inden for stamcellebiologi og stiller høje krav til deres faciliteter for at kunne levere forskning af højeste kvalitet på et internationalt niveau. Som en del af den indledende bygherrerådgivning gik brugergruppen med stort engagement ind i den omfattende ombygning, hvilket var med til at brugerkrav og designforudsætninger blev opfyldt. Vi havde stor fokus på brugerinvolvering og det gode samarbejde i en tæt dialog med alle involverede parter.
Farvesætningen i DanStems nye laboratorier følger Panum Instituttets farvepalette, som blev udviklet af kunstneren Tonning Rasmussen ved kompleksets opførelse.
Totalrådgivning i forbindelse med ombygning af laboratoriefaciliteter som en del af undervisningsmiljø
Området blev totalombygget; fra nedrivning af de eksisterende rammer til rå beton og derfra til ny rumdisponering samt indretning med nyt laboratorieinventar og rum med over- og undertryk samt etablering af nye installationer overalt, herunder mange gasarter.
Efter ombygningen foregår adgangen til laboratorieafdelingen via luftsluse, der sikrer trykforhold og forebygger kontaminering. Laboratoriet er klassificeret til GMO 1 og forberedt til GMO 2, og ombygningen opfylder alle krav til den fysiske udformning af arbejdslokalerne samt alle sikkerhedsforanstaltninger herunder krav til våde laboratorier.
Vi har etableret 11 arbejdsstationer på området, fordelt på fire laboratorier, samt rum med bi-funktioner som rystefri opsætning til vægt, mikroskopi, autoklave, laboratoriefrysere og depot. Rummene er åbnet mod midtergangen med nye glasvægge og døre med store glaspartier. Herved bliver dagslys trukket ind i bygningen og skaber et lysere og mere sammenhængende arbejdsmiljø.
Bygherre
Københavns Universitet
Ydelser
Totalrådgivning, Bygherrerådgivning
Areal
156 m2
Lokation
Hovedstaden, Nørrebro
Relaterede projekter
“Højhuset” – Renovering og ombygning af laborationer på KU Science
KU Science på Frederiksberg Campus anvendes til bioteknisk forskning og undervisning af flere Københavns Universitets institutter under KU Science. Det massive beton-etagebyggeri er også kendt
PolyFabLab – Etablering og indretning af renrumsfaciliteter
H+ er totalrådgiver på etablering og indretning af moderne renrumsfaciliteter i bygning 347 på DTU Campus, Lyngby. Formålet er at etablere det første renrumsanlæg i
Byggeledelse af Mærsk Tårnet
Mærsk Tårnet er en udbygning af Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Med sine 15 etager, indkapsler det 75 meter høje forskertårn en række State of the