H+ varetog en 4-årig rammeaftale fra 2018-2022 vedrørende bygherre-, total- og arkitektrådgivning for Københavns Universitet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet også kendt som KU SUND. Under rammeaftalen leverede H+ ydelser som byggeledelse, bygherrerådgivning, brugerhåndtering, total- og arkitektrådgivning, bygningssyn, fagtilsyn, facilities management samt drift og vedligehold af fakultetets byggerier.
Med mere end 525 års historie og som en af Nordens største forsknings- og uddannelsesinstitutioner er Københavns Universitet en respekteret bygherre med stor samfundsmæssige betydning.
H+ har en længere historik som rammeaftaleansvarlig for Københavns Universitet af tre omgange i 2009, 2018, 2022.
Som rammeaftaleansvarlig på mere end 300 udførte projekter for Københavns Universitet, har H+ stor rutine i styring af mange, parallelle opgaver af varierende kompleksitet. Arbejderne pågår oftest, mens bygningerne er i drift, hvor vi har været ansvarlig for koordinering og information af bygningens brugere under hele processen.
Vi har gennemført bygningssyn for KU med 10-årige vedligeholdelsesbudgetter og 20-årig vedligeholdelsesstrategi, samt udarbejdet designplaner for de kommende års renoveringer, indretning og brug af farver så universitet kan modernisere sig uden at gå på kompromis med sit udtryk og historie.
Under rammeaftalen KU SUND fik H+ mulighed for at arbejde videre med Københavns Universitets imponerende bygningsmasse og iboende kulturarv.
Følgende projekter er et udsnit af sager, som vi har løst under rammeaftalen KU SUND for Københavns Universitet.
Bygherre
Københavns Universitet
Ydelser
Bygherrerådgivning, Totalrådgivning, Arkitektrådgivning
Team
Areal
ca. 335.000 m2
Lokation
Hovedstaden
Etablering af nye studiefaciliteter på Panum Instituttet
H+ har forestået ombygning og renovering af Afdeling for Uddannelse og Studerende (AUS) på Panum Instituttet, herunder etablering af nye studiefaciliteter som læsesale, studiecafé og kantine. Formålet var at skabe attraktive og inspirerende rammer, der understøtter et godt universitetsmiljø og sikrer de bedst mulige forhold for de studerende og personale.
Niels Bohr Institutet – Facaderenovering af bevaringsværdig bygningsmasse
Niels Bohr Institutet er arnested for kvantefysikken og globalt anerkendt for forskning af højeste kvalitet. H+ har udført en omfattende facaderenovering af det bevaringsværdige bygningskompleks fra 1921. Efter 100 år i hjertet af København havde tiden sat sine spor i store dele af facaden og de bærende betonkonstruktioner. De historiske bygninger er blevet renoveret med fokus på æstetik, bygningsbevaring og et stort brugerhensyn.
Udskiftning af 516 stolesæder på Panum Instituttet
H+ gennem flere år etableret studiemiljøer på Panum Instituttet med det mål at give de studerende optimale rammer for undervisning og forskning på Københavns Universitet. Som en del af rammeaftalen med Københavns Universitet, har vi udskiftet 516 stolesæder i fire auditorier med nyt betræk i overensstemmelse med den udarbejdede designmanual.
Energirenovering af bevaringsværdigt undervisningsbyggeri i Universitetsparken
H+ har stået i spidsen for energi- og facaderenovering samt modernisering af pladebeklædte facader og travertinbeklædte gavle på Bygning 20, 21 og 22 i Universitetsparken, hvoraf Bygning 20 er tegnet af Kaj Gottlob og er kvalificeret bevaringsværdig klasse 3.
Medicinsk Museion – Restaurering af fredet bygningskompleks
Medicinsk Museion er et universitetsmuseum i det oprindelige Kongelige Kirurgiske Akademi fra 1787 i indre København. Med en omfattende restaurering har H+ som totalrådgiver været med til at løfte den eksisterende bygningsmasse til et højere niveau ift. kontekst, arkitektur og funktion.
Retsmedicinsk Institut – Renovering af forsknings- og undervisningsbygning
Som bygherrerådgiver på rammeaftalen med Københavns Universitet konstaterede H+, at Teilumbygningens facadeelementer ikke stod til at redde og dermed skulle udskiftes. Bygningens helt særlige funktioner og den måde, som projektet blev løst på, har gjort renoveringen af Teilum til et eksempel på best-practice for H+ og Københavns Universitet.
Byggeledelse af Mærsk Tårnet
Mærsk Tårnet er en udbygning af Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Med sine 15 etager, indkapsler det 75 meter høje forskertårn en række State of the art-løsninger for laboratorier, auditorier og undervisningslokaler, der indfrier kravene for den nyeste teknologiske viden – alt sammen udført efter en vision om ”grænseløse forskerfællesskaber”.